Valgfag

I løbet af din studietid, skal du vælge nogle valgfag. Valgfag kan både være helt nye fag, men det kan også være løft af fag, som du allerede har på enten C-niveau eller B-niveau. Når du starter på din studieretning skal du også vælge kunstnerisk fag. Nedenfor kan du se det store udbud af valgfag, som vi tilbyder på Haderslev Katedralskole.

På hver studieretning er der nogle bindinger i forhold til løft fra C til B eller fra B til A. Under de enkelte studieretninger kan du se, hvilke bindinger og frie valg du har og du kan her på siden se en beskrivelse af valgfagene.  Bemærk, at du ikke kan vælge frit mellem alle valgfag, da det afhænger af, hvilken studieretning du går på samt dit valg af 2. fremmedsprog og løft fra C til B eller B til A. 

Under hver enkelt studieretning kan du se, hvilke valgfagsmuligheder du har.