Studiecaféen

Mandag til torsdag tilbydes der i 5. modul hjælp til den daglige lektielæsning samt afleveringer i skolens StudieCafé.
Engagerede 3.g.-elever, med overskud i deres fag, tilbyder hjælp i alle skolens fag. Er der fag, der umiddelbart ikke dækkes finder vi nogle elever, der kan dække netop dit fag, så de udfordringer du sidder over for kan blive løst.
StudieCaféen er gratis og åben for alle, så har du brug for, eller lyst til, at få lidt hjælp, møder du blot op med de lektier og afleveringer, du har brug for at få hjælp til. Der er mange, der benytter sig af StudieCafé-tilbuddet, så du skal ikke være tilbageholdende.
Vi byder på saft og kaffe, hyggelig stemning og hjælp fra jævnaldrende, der selv har siddet med samme problemer, så kig forbi.