Skolens historie

Haderslev Katedralskole har ikke altid heddet Haderslev Katedralskole. I begyndelsen, da skolen var en såkaldt latinskole, hed den højst sandsynligt ”Schola Haderslebensis”, Haderslevs skole. Dens primære formål var ikke mindst at uddanne eleverne til en gerning i kirkens tjeneste. Derfor kom den til at ligge i en bygning dør om dør med den nuværende Haderslev Domkirke.

I 1627 brændte skolen ned til grunden under en af Haderslevs store bybrande. Ti år senere fulgte den næste bygning på samme sted. Først i 1734 stod den bygning, man kan se i dag ved siden af domkirken, klar.

Fædrelandet og lærdommen

I 1850 efter den første slesvigske krig blev skolen en overgang dansk. En af de vigtigste begivenheder i denne periode var, at skolen i 1854 flyttede til et helt nyt skolehus i Gåskærgade. Også den bygning eksisterer i dag, hvor den udgør en del af Haderslev Kommunes administrationsbygninger. Samme år tog skolen sit nuværende motto i brug: ”Patriae et literis”. Også det er på latin og betyder ”For fædrelandet og lærdommen”.

Fædrelandet spillede en helt speciel rolle både for Sønderjylland, Haderslev og skolen i 1800-årene. I 1864, da Danmark tabte krigen mod Tyskland, blev skolen tysk. Det var den helt frem til Genforeningen i 1920. Først da fik skolen sit nuværende navn: Haderslev Katedralskole. Det skyldtes, at Haderslev efter Genforeningen blev stiftsby, centrum i Haderslev Stift. I 1943 under den 2. verdenskrig blev skolens bygninger beslaglagt, bl.a. fordi skolen i flere år fungerede som flygtningehospital.

Eleverne

Gennem de 450 år har skolens elevtal svinget fra en lille håndfuld til omkring 1.000 i dag. Nogle elever har været mere kendte end andre. F.eks. var en af Tysklands berømteste opfindere elev på skolen lige før 1900. Hans navn var Alexander Behm. Han blev senere verdensberømt for sin opfindelse af ekkoloddet. 1948 blev Danmarks senere statsminister Poul Schlüter student fra skolen.

I 1967, da skolen fyldte 400 år, flyttede den fra Gåskærgade til sin nuværende adresse på Christiansfeldvej. Elevtallet var i kraftig vækst, så allerede i 1974 tog man en ny fløj, ”Sprogfløjen”, i brug. Senere har fulgt flere andre om- og tilbygninger.

Undervisningen

Undervisningen har naturligvis ændret sig kraftigt i takt med samfundsudviklingen i de 450 år. I 1800-tallet blev ”latinskolen” til ”den lærde skole”, hvor en lang række nye og almene fag kom på skemaet. I 1900-tallet blev skolen så det, den grundlæggende er i dag: Gymnasium og hf – en moderne ungdomsuddannelse med en række almene fag, specialfag og tilvalgsmuligheder. Som alle andre gymnasier i dag er sigtet dobbelt: Almendannelse, d.v.s. elevernes personlige, menneskelige udvikling. Og studieforberedelse, d.v.s. forberedelse til den lange række videregående uddannelser, der præger samfundet i dag.