Større tekst
Mindre tekst
 

Endelig blev det 09-x
der skulle ud og se verden

– nærmere bestemt
det eksotiske Odense.

09-x on tour

Dagen stod i biologiens navn og efter en lille hyggelig bustur over den vestfynske motorvej kom vi frem til IMM, institut for molekylær medicin, der ligger sammen med Odense Universitets hospital i den syd-vestlige del af byen. På IMM blev vi med det samme kastet ud i en række foredrag fra forskellige forskere. Det krævede koncentration og en vis ørespidsen af følge med, da der blev talt på engelsk – og på universitets niveau. Men nørdet som man er, når man er x’er kunne vi da fange den overordnede mening. Efter en kop kaffe og lidt kage (Mmm.. Kage) stod det på rundvisning på nogle af instituttets laboratorier. Vi blev præsenteret for et plastificeret menneskehjerte, to halve menneske hjerne, der med en små 10 år på bagen efterhånden så lidt snaskede ud, og endelig, men ikke mindst, en forfærdelig masse musehjerner i papirtynde skive klemt sammen mellem to stykker glas – Så bliver det da ikke federe! Rundviserne var professor i neurobiologi Bente Finsen og den ph.d. studenrende Morten Løbner Pedersen – som af mystiske og ukendte årsager har en vis passion for CSI.

Næste stop var Rosengårds centeret, hvor det stod på en lille shoppe tur og en dejlig Subway sandwich.

Dagen sidste punkt var endnu et foredrag – denne gang på Campus (SDU), hvor emnet, rusmidler, virkelig udvidede vores horisont. Der blev talt om alkohol, hash, amf., heroin og forskellige former for hjemmekrejlet sjov for den lille kemiker. Foredraget blev holdet ved Overlæge Inge Birkemose fra Rusmiddelcenter Odense. I starten virkede hun umiddelbart lidt tør, men det var faktisk ret grineren og meget spændende.

Alt i alt var det en rigtig hyggelig og sjov tur, der samtidig også lærte os en masse om neurobiologi, rusmidler og hvordan arbejdet som en forsker egentlig er.