Større tekst
Mindre tekst
 

1006 elever i september 2016

 

AntalElevtype
54Brobygning
116HF
836STX



 

 

”Haderslev Katedralskole i den store verden” er et af skolens indsatsområder. Det ønsker vi at fremme bl.a. via vores engagement som UNESCO-skole.

UNESCO-samarbejdet under FN ønsker at fremme gymnasie- såvel som folkeskoleelevers forståelse for globalisering og multikulturelle forhold i hele verden.

Overordnet set arbejder UNESCO med at fremme menneskerettigheder, interkulturel læring, fred, uddannelse og bæredygtig udvikling samt forståelsen af globale problemer og FN-systemets rolle.

Det udmønter sig i tre overordnede netværk, hvoraf Haderslev Katedralskole fokuserer på to, nemlig TST og WHE.

TST-netværket(Transatlantic Slave Trade Education) med fokus på kolonitiden og slavehandel.

WHE-netværket(World Heritage Education) med fokus på bevaringen af verdensarven herunder særlig fokus på den arabiske verden.

Status som Unesco-skole skal ikke ses som en spændetrøje for Haderslev Katedralskole, derimod er det et konstruktivt samarbejde med andre Unesco-folkeskoler og -gymnasier i Danmark. Dertil kommer mulige venskabsskoler rundt om i verden, der alt i alt giver nye input samt andre syn på den daglige undervisning.

Konkret udmønter Unesco-samarbejdet sig pt. i bl.a.

  • AT-forløb omkring globalisering med inddragelse af UNESCO platform fx slavespil
  • KS-forløb på HF, hvor arabisk land kan prioriteres som emneområde
  • TUF-forløb omkring fx det arabiske forår eller forholdet til tidligere kolonier
  • Forløb og studieretningsforløb i enkelte fag, med inddragelse af UNESCO platform.
  • Kurser og rejsekurser under UNESCO-regi

Netværkets kontaktpersoner blandt skolens lærere er Henrik Sommerlund (HS) og Louise Carson (LD).

Du kan også se mere på den danske UNESCO hjemmeside http://www.unesco-asp.dk/