1. Forside. Det udfyldte titelblad med navn, klasse samt titel på opgaven.

Det er et krav til besvarelsen at der skal indgå et kort resume (også kaldet et abstract) af opgaven på engelsk.

Resuméet er en mini-udgave af opgavebesvarelsen og bør i koncentreret, men sammenhængende form præsentere opgavebesvarelsens vigtigste elementer. Resuméet skal i sig selv udgøre en meningsfuld helhed og kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. Det vil i de fleste tilfælde kunne rummes på 15-20 linjer, og det anbringes mest logisk lige efter titelsiden.

Resuméet bør indeholde undersøgelsens problemstilling (opgaveformuleringens indhold), begrundelse for materialevalg, metodiske fremgangsmåder og/eller teoretiske grundlag, væsentligste resultater og konklusioner.

Efter titelbladet med opgavetitlen og resumeet følger en indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelsen afspejler opgavens disposition. De afsnit der er nævnt i indholdsfortegnelsen, skal også fremstå klart som afsnit i opgaven (dvs. med klare afsnitsmarkeringer: linjeskift og overskrifter)

Indholdsfortegnelsen skrives ind til sidst af hensyn til sidenummerering. Tjek en ekstra gang at der er overensstemmelse mellem sidetallene i indholdsfortegnelsen og dem i opgaven.

Litteraturliste og noter (hvis de placeres efter opgaven) er med i indholdsfortegnelsen, men uden sidetalsangivelse.

I indledningen skal du først og fremmest præsentere opgavens problemstilling og fortælle hvordan du har tænkt dig at løse opgaven. Du kan beskrive hvilken arbejdsmåde du har brugt og vil bruge, herunder hvilket materiale og teorier du vil inddrage, og hvilke resultater du håber at nå. Det er en god ide også at forklare hvordan du vil inddrage de forskellige fag der indgår. Desuden kan du skrive lidt om din interesse for emnet, men lad være med "tomme" takketaler til din vejleder og mor. Det irriterer mange censorer.

Vær særlig opmærksom på at indledningen skal fungere som indledning til hele opgaven/begge fag.

5. Afhandling (kaldes også fremstilling )

Dette er opgavens hoveddel. Afhandlingen består af flere hoved - og underafsnit som hver skal have en overskrift der figurerer i indholdsfortegnelsen. Afsnittene skal klart afspejle disponeringen.

I afhandlingen skal du naturligvis først og fremmest analysere og fortolke din primærlitteratur således som du er vant til fra dansktimerne. Det skal gerne fremgå af tekstbehandlingen at du griber arbejdet metodisk an, og at du anvender de danskfaglige analysebegreber. I forbindelse med din analyse af teksten/teksterne skal du også sørge for at inddrage sekundærlitteraturen. Det er et klar plus for opgaven hvis man kan se du inddrager og udnytter sekundærlitteraturen fornuftigt, herunder også forholder dig kritisk og diskuterende til den. Hvis f.eks. to sekundærtekster har forskellige tolkninger af bestemte forhold i din tekst, vil det være naturligt at sammenholde og diskutere disse tolkninger.

En særlig udfordring i forbindelse med tværfaglige opgaver kan være at få etableret en naturlig og organisk sammenhæng mellem opgavens forskellige dele/fag. Forsøg undervejs i opgaven at trække linjer mellem opgavens dele/fag og sørg for at etablere en overgang når du bevæger dig fra arbejdet med det ene fag over i det andet.

Afslutningen skal være en sammenfatning af de resultater du er nået frem til. Den skal hænge nøje sammen med den problemstilling du beskrev i indledningen. Sørg for at du konkluderer på den samlede opgave, dvs. begge fag.

Der må ikke optræde nye oplysninger og perspektiver i afslutningen.

Brug aldrig en bog uden angivelse af kilde! Pas også på afsmitning, dvs. ubevidst kopiering af kildernes ordlyd. Læg evt. kilderne væk under selve skrivningen, så du ikke bliver fristet til at "hugge" ordlyd/hele passager fra dem.

Vær opmærksom på at der kan være lidt forskellige traditioner fra fag til fag på dette område. Inden for dansk vil man sædvanligvis anvende fodnoter

- ved konkrete ideer og informationer, som er hentet direkte fra ens kilder.

- ved dokumentation/ som illustration af fortolkninger/hypoteser (f.eks. citater)

- evt. ved uddybning og forklaring, som kan være nyttig for den fulde forståelse,

men hvor en sådan ville forstyrre selve fremstilling. Denne type fodnoter kalder man for forklarende fodnoter. De bruges sjældnere.

- Enten i en parentes direkte efter det man vil lave noten til/el. efter citatet. I parentesen anfører man forfatter (efternavn), årstal samt sidetal.

Eks. (Rifbjerg, 1958, s.17)

Af litteraturlisten vil det mere præcist fremgå hvilket værk der er tale om.

- Eller ved fortløbende numre (1,2,3,...) efter det man vil lave noten til/efter citatet. Selve noten kan enten placeres nederst på siden, eller bagest i opgaven, umiddelbart før litteraturlisten, det vælger du selv ved i dit tekstbehandlingsprogram at klikke på indsæt og fodnoter og udfylde dialogboksen, der dukker frem på skærmen. Tekstbehandlingsprogrammet holder styr på nummerering af fodnoter.

Eks. 1. K. Rifbjerg, Den kroniske uskyld, s. 17

Anden gang man henviser til samme bog/artikel, kan man nøjes med at anføre titel og sidetal.

Eks. 2. Den kroniske uskyld, s. 23.

Citater bruges som illustration og dokumentation.

Citater skal være ordrette og sættes i anførselstegn. Hvis der er tale om et relativt langt citat (mere end et par linjer), plejer man at isolere citatet på siden, dvs. man gør marginen bredere, anvender enkelt linjeafstand og kursiverer.

Overdriv ikke brugen af citater. Det skal jo ikke være en citatsamling. I stedet for en masse citater er det bedre at være omhyggelig med at vælge helt centrale og effektfulde citater ud. Sørg også for at det fremgår helt tydeligt hvad det er citatet skal bruges til. Citaterne må ikke fremstå isolerede og uformidlede.

Når man skal dokumentere, kan man for variationens skyld i stedet for hele tiden at citere vælge ind imellem at omskrive en tekstpassage. Det skaber variation og giver et bedre "flow". En sådan omskrivning kræver ligesom citatet en notehenvisning.

Litteraturlisten skal omfatte den anvendte primær- og sekundærlitteratur.

Litteraturlisten kan, hvis den er lang, for overskuelighedens skyld opdeles i primær- og sekundærlitteratur.

Listen ordnes alfabetisk efter forfatterens efternavn. Informationer (foruden forfatternavn): titel, forlag, trykkested og år.

Eks. Nexø, Martin Andersen: Pelle Erobreren, Gyldendal 1965.

Ved tidsskriftsartikler anfører man foruden forfatternavn og titlen navnet på tidsskriftet, nr., trykkested og år.

Eks. Carsten Elbro: "Protestens former. Om Bent Vinn Nielsens forfatterskab", Kritik, nr. 60, Gyldendal 1982

Ved avisartikler skal datoen opgives.

Eks. Karen Syberg: "Forestillingen om det 20. århundredes tid" i Information , den 2-3 oktober, 1993.

Bemærk titler på artikler sættes i anførselstegn. Bogtitler, tidsskriftets/avisens navn sættes i kursiv eller understreges.

Hvis teksterne er hentet på Internettet, skal følgende informationer anføres: Forfatternavn, artiklens titel/ titel på værket (hvis det er muligt), internetadresse, dato for hjemtagelse.

Hvis der er internetsider som I i særlig grad henviser til, kan det være en god ide at vedlægge dem som bilag.

På min hjemmeside kan I se et eksempel på hvorledes man griber en analyseopgave an med hensigtsmæssig henvisning til teksten og relevant inddragelse af sekundærlitteratur, samt hvordan man rent teknisk henviser, citerer m.m. Denne opgave udmærker sig også ved at rumme meget fine overgange fra det ene afsnit til det andet.

Analyse af Joseph Conrad, Heart of Darkness

http://www.haderslev-katedralskole.dk/kf/heart%20of%20darkness.htm

http://www.haderslev-katedralskole.dk/kf/SRP.htm