The Tollund Man

Seamus Heaney (biographical information)

The Tollund Man (Seamus Heaney reading The Tollund Man)

photo of the Tollund Man

 

 

I

Some day I will go to Aarhus            

To see his peat-brown head,        peat: tørv                 

The mild pods of his eye-lids,        pod: bælg, kapsel

His pointed skin cap.                    pointed: spids

 

In the flat country near by

Where they dug him out,

His last gruel of winter seeds        gruel: vælling

Caked in his stomach,

 

Naked except for

The cap, noose and girdle,            noose: løkke, girdle: bælte

I will stand a long time.

Bridegroom to the goddess,

 

She tightened her torc on him        torc: halsring

And opened her fen,                      fen: kærmose

Those dark juices working

Him to a saint's kept body,            kept: velbevarede

 

Trove of the turfcutters'               trove: fund             

Honeycombed workings.            honeycombed: gennemhullet

Now his stained face

Reposes at Aarhus.                      repose: hviler

 

 

II

I could risk blasphemy,

Consecrate the cauldron bog     consecrate: indvi, cauldron: egtl. gryde    

Our holy ground and pray

Him to make germinate               make germinate: få til at spire

 

The scattered, ambushed            ambushed: lokket i baghold

Flesh of labourers,

Stockinged corpses                    stockinged: i strømpefødder

Laid out in the farmyards,

 

Tell-tale skin and teeth                tell-tale: afslørende

Flecking the sleepers                   flecking: pletter, sleepers: skinner

Of four young brothers, trailed    trailed: slæbt

For miles along the lines.             lines: jernbanespor

 

 

III

Something of his sad freedom

As he rode the tumbril                tumbril: kærre

Should come to me, driving,

Saying the names

 

Tollund, Grauballe, Nebelgard,

Watching the pointing hands

Of country people,

Not knowing their tongue.

 

Out here in Jutland

In the old man-killing parishes        parishes: sogne

I will feel lost,

Unhappy and at home.

 

Questions:

1.  Check Seamus Heaney's biography.

2.  Listen to Heaney reading aloud "The Tollund Man"

3.  Read the excerpt below from Politiken about the Tollund man. It may throw some light on the poem and prove useful in interpreting it.

4.  How is the Tollund man described in section I.  Compare this description with the photo. What does the description of the Tollund man suggest about his death?

5.  Why did he die? Explain the references to bridegroom and goddess  (see also the translation piece).

6.  What is the significance of him being compared with a saint?

7.  Explain section II.  Who are the scattered, ambushed and stockinged corpses referred to and what is their connection to the Tollund man (see also Seamus Heaney's biography).

8.  Where and when does section III take place? How does the I-person feel? What do you think is meant by the "sad freedom" of the Tollund man as he rode to his death?

9.  Explain the ending of the poem and the feelings of being lost unhappy and at home.

Seamus Heaney om mosefundene og Tollundmanden i særdeleshed, i en kronik i Politiken d. 11.8. 1996 i forbindelse med åbningen af  udstillingen "Ansigt til ansigt med din fortid" på Silkeborg Museum:

"...Jeg kunne ikke have udtrykt dette på så abstrakt en måde dengang i 1969, da jeg læste Globs bog (Mosefolket), eller i begyndelsen af 1970erne, da jeg kom til Jylland og så Tollundmandens hoved i Silkeborg og Grauballemandens krop i Århus.  Alligevel ved jeg, at det, jeg oplevede dengang - gennem marv og ben og i hele mit væsen - var en følelse af ærefrygt.  Ydermere rummede denne ærefrygt i Tollundmandens tilfælde en særlig, sødmefuld fornemmelse ved at være til stede over for dette menneskeansigt, som jeg følte et nært slægtskab med.  Det var en type ansigt, jeg havde kendt som barn.  Ansigtet hos en gammel mand fra landet, som min grandonkel Hughie. En mand, som første gang jeg så ham, stod  rank oppe på en tørvekærre, benet og fjern, med overskæg og skarp profil, lige så knoklet og mager i live, som han var, da han lå død i sin kiste - præcis som var han Tollundmanden, der fredfyldt lå i profil i tørvene i en jysk mose.

Det var dog ikke kun mindet om min grandonkel Hughie, der gled gennem mine tanker dengang. Min ærefrygt rummede også visse følelser, der hidrørte fra min katolske baggrund med beretninger om helgener, hvis lig aldrig gik i opløsning, men forblev velduftende i døden på grund af deres fromhed i livet.

Udover disse associationer var der rent fysisk en særegen blidhed og et særligt raffinement over Tollundmandens ansigt, en særlig Kristus-lignende resignation, som forlener ham med en forløsers aura.  Det var, som om jeg på én gang stod foran et familieportræt og en hellig ikon..."

Translate the following article about the bog people into English

Grauballemanden tilhører ligesom Tollundmanden gruppen af såkaldte moselig, der - specielt i 1940-50'erne - blev fundet i forbindelse med tørvegravning i det nordvestlige Europa. Dette område er netop karakteriseret af udstrakte moseområder, der på forunderlig vis har bevaret organisk materiale. Herhjemme har vi kendskab til en halv snes moselig, der alle stammer fra jernalderens tidligste periode, de sidste 500 år før Kristi fødsel. De døde er tilsyneladende alle blevet ombragt ved strangulering, halssnit eller anden brutal vold og herefter lagt i moserne, ofte afklædte og uden følgegenstande. Grauballemanden er ikke alene det bedst bevarede, men også det mest velbelyste af disse moselig.

Tolkningen af moseligene spænder vidt ­ fra gemen afstraffelse til ophøjet offer, tilegnet højere magter. P.V. Glob betragtede således mosefolket som kærlighedsgudens Nerthus' elskere, der ved ofringen modtog en sødmefyldt død. Diskussionerne og tolkningerne af moseligene har været talrige, og stadig rejser der sig nye spørgsmål til forståelsen af denne enestående fundgruppe. De er tilsyneladende udtryk for en fælleskulturel tradition inden for de nordvesteuropæiske jernalderkulturer, der levede under beslægtede klimatiske og landskabelige forhold.

Other poems by Seamus Heaney

Photo of the Grauballe Man

Seamus Heaney, The Grauballe Man  The poem and audio of Seamus Heaney reading the poem.

The Perfect Corpse  Site on America's bog people. Also useful material on The Tollund Man and European bog people

Return to Kirsten Fishers homepage