Hvad er en synopsis?
En synopsis (eller synopse) er et kortfattet oplæg, hvor man i sammentrængt form beskriver det væsentligste i forbindelse med et bestemt emne.
Synopsen et dynamisk dokument der åben for uddybninger og tilføjelser i modsætning til en mere traditionel skriftlig besvarelse, der normalt udgør en afsluttet helhed.
Der er tale om et skriftligt oplæg der skal uddybes i en mundtlig præsentation; synopsen kan således fastholde den røde tråd i den mundtlige fremlæggelse.
Indhold:
Synopsen skal indeholde:
1: Titel på emnet
Forside med angivelse af dit navn, titlen på emnet og fagkombinationen
2: Problemformulering
En problemformulering
Eks. Jeg vil redegøre for sygdommen fugleinfluenza og analysere mulige årsager til at denne sygdom i dag udgør en trussel mod mennesker samt i forlængelse heraf vurdere globaliserings indflydelse på risikoen.
Problemformuleringen kan også formuleres som spørgsmål, gerne i form af paradokser eller undren:
Eks Hvorfor vælger flere og flere etniske danskere at konvertere til Islam når de er opvokset i et samfund med individualisme og frihed i forhold til moralske normer?
3: Oversigt over væsentlige problemstillinger
Her uddybes relevante problemstillinger i forbindelse med problemformuleringen, og du opstiller underspørgsmål til problemformuleringen. Du kan med fordel nummerere problemstillingerne og de efterfølgende delkonklusioner så sammenhængen mellem de enkelte problemstillinger og konklusioner bliver tydelig.
Hvis vi tager eksemplet med fugleinfluenza ovenfor, kan de relevante problemstillinger se således ud:
4: Materialer, teorier og metoder
Materiale (eller empiri) er data og materiale, som indgår i undersøgelsen, mens metode er defineret som en systematisk måde at behandle materiale og data på (Se metode).
I denne sammenhæng er det vigtigt, at du kommer ind på det/de anvendte fags metoder og/eller teorier. Husk at du også anvender et fags metode selv om du i synopsen bruger resultater hentet fra litteraturen. F.eks. anvendes den naturvidenskabelige metode, når der henvises til eksperimenter udført af andre end dig selv og den kvantitative metode anvendes, hvis du henviser til spørgeskemaundersøgelser i dit materiale.
Du skal nøje overveje
5: En præcisering af væsentlige delkonklusioner
Hvad er konklusionerne på ovennævnte problemstillinger. For overskuelighedens skyld er det en god ide at nummerere delkonklusionerne (ad.1, ad.2 osv.). Vær omhyggelig med at disse numre stemmer overens med nummereringen af problemstillingerne.
6: En samlet konklusion
Resumerer kort besvarelsen og angiver i et præcist sprog hovedresultaterne af arbejdet. Vær opmærksom på at du får besvaret de spørgsmål du rejser i problemformuleringen.
Overvej om konklusionen skal indeholde spørgsmål til videre arbejde med emnet, nye perspektiver som du er blevet opmærksom på undervejs i forløbet (Dette kan være en støtte i forbindelse med den mundtlige fremlæggelse). Se mundtlig prøve.
7: Litteraturliste
Følg de normale regler for udformning af litteraturliste. (Se vejledning til danskopgave 2g)
8: Noter og sidehenvisninger
Det er tilladt at lave noter og sidehenvisninger, men undgå lange citatet.
9: Perspektivering til studierapporten
Du kan perspektiveres til andre AT forløb. Bemærk at perspektiveringen både kan gå på indhold og metode.
Se Eksempel på synopsis