Vejledning i opgaveskrivning i 2. årsopgave i dansk
Valg af emne/problemformulering
Vælg et emne som du har interesse for og lyst til at arbejde med. Gør dig helt klart hvad det er du vil undersøge inden for emnet og hvori den faglige problemstilling består. Med andre ord hvad er det du vil undersøge og hvorfor? Emneafgrænsning og problemformulering sker, som nævnt ovenfor, i samarbejde med din dansklærer
Litteratursøgning til 2. årsopgaven i dansk
Når du har valgt et emne som du har lyst til at arbejde med, skal du i gang med at finde materiale om emnet. Det første sted man søger oplysninger, er i oversigtsværker. Arbejder man med medietekster og massekommunikation, vil det være en god idé at kigge i Mediehåndbogen, som er redigeret af Frands Mortensen, Gyldendal 1990. Arbejder man med litteratur, vil det f.eks. være naturligt først at gå til oversigtsværkerne. De står under 81, hvis der er tale om verdenslitteratur og 81.6, hvis det drejer sig om dansk litteratur. For dansk litteraturs vedkommende vil det være en god idé f.eks. at kikke i Dansk litteraturhistorie, Gyldendal 1990 bd. 1-9. Litteraturhåndbogen, Gyldendal 1998, Litteraturens veje, Gad 1999 og Danske digtere i det 20 årh., Gad 2002
Efter du har dannet dig et overblik, skal du i gang med den egtl. materialesøgning.
Du kan naturligvis bruge elektroniske søgemaskiner på nettet, f.eks. Google. Om søgning i Google, se lynguide på fgl. adresse:
http://bibliotek.kk.dk/soeg_bestil_forny/googleguide/lyn
Derudover findes der forskellige relevante databaser på Internettet som det vil være relevant at tjekke.
Arbejder du med f.eks. nyere forfatterskaber, vil det være nærliggende at søge i Artikelbasen (http://bibliotek.dk/artikel.php). Du kan ligeledes på Nettet få adgang til danske bibliotekers database: http://www.bibliotek.dk/ , som indeholder fortegnelser over alle de bøger, artikler, videoer, dvd’ere, anmeldelser, lydbøger og forskningsrapporter der findes på danske biblioteker.
Via SkoDa (http://skoda.emu.dk/) (Log in og password skal du have hos din dansklærer) har du adgang til Forfatterweb, som er Dansk Bibliotek Centers forfatterportrætter. Her er mange både udenlandske og danske forfattere. Portrætterne rummer en kort omtale af forfatterne og deres værker samt meget nyttige litteraturhenvisninger. Ligeledes kan du via SkoDa få adgang til Infomedia, avisernes artikeldatabase.
Via Litteratursiden http://www.litteratursiden.dk/sw468.asp
har du adgang til ForfatterNet. Her findes materiale om en lang række både nyere og ældre danske forfattere samt links.
På dansklærerforeningens hjemmeside findes Åge Jørgensens Dansk litteraturhistorisk bibliografi, som rummer en guldgrube af henvisninger til danske forfattere og deres værker. Adressen er: http://www.dlb.dansklf.dk/.
Hvis du søger på Nettet, er Folkebibliotekernes netguide også en overskuelig indgang til websider som er kvalitetsvurderede http://www.bibliotekernesnetguide.dk. Vælg i emneoversigten Litteratur, og der vil fremkomme undergrupper som forfattere, litteraturhistorie, børnelitteratur m.m., hvor du vil finde nyttige links. Eller vælg nyheder og medier eller sprog, og der vil ligeledes fremkomme undergrupper du kan søge indenfor.
Endelig er der Fagenes infoguide http://www.infoguide.dk/. Guiden er opdelt efter skoleform. Under hver uddannelse har fagkonsulenter o.a. udvalgt relevante netressourcer.
I øvrigt henvises du til de danske Internet links på fgl. adresse: http://www.haderslev-katedralskole.dk/kf/dalinks.htm
Om materialebearbejdning
Læs det primære materiale (dvs. den/de tekster som du vil analysere) grundigt igennem. Dan dig et overblik over det sekundære (dvs. materiale der omhandler primærteksterne , f.eks. analyser af værker, anmeldelser, forfatterportrætter) og sorter med hård hånd. Værker/artikler der er relevante for din opgave, skal læses grundigt igennem.
I forbindelse med gennemlæsning af både primært og sekundært materiale skal du tage noter. Når du støder på temaer/oplysninger der er vigtige for din indfaldsvinkel, skriver du stikord ned og noterer hvorfra de stammer (forfatter og titel). Nedskriv også egne kommentarer og iagttagelser.
Omfanget af det sekundære materiale er ikke afgørende. Det vigtigste er at du demonstrerer at du kan anvende kilderne fornuftigt og kritisk.
Den færdige danskopgave skal indeholde
1.Forside. Det udfyldte titelblad med navn, klasse samt titel på opgaven.
2. Indholdsfortegnelse
Efter titelbladet med opgaveformuleringen følger en indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelsen afspejler opgavens disposition. De afsnit der er nævnt i indholdsfortegnelsen, skal også fremstå klart som afsnit i opgaven (dvs. med klare afsnitsmarkeringer: linjeskift og overskrifter)
Indholdsfortegnelsen skrives ind til sidst af hensyn til sidenummerering. Tjek en ekstra gang at der er overensstemmelse mellem sidetallene i indholdsfortegnelsen og dem i opgaven.
Litteraturliste og noter (hvis de placeres efter opgaven) er med i indholdsfortegnelsen, men uden sidetalsangivelse.
3. Indledning
Indledningen skal indeholde en formulering af opgavens problemstilling. Du skal præsentere det primære tekstmateriale og afgrænse dine analyseområder og i det hele taget naturligt lægge op til selve afhandlingen. Du kan evt. redegøre for din disponering af opgaven og begrunde hvorfor du har valgt at gå frem på netop denne måde.
4. Afhandling (kaldes også fremstilling )
Dette er opgavens hoveddel. Afhandlingen består af flere hoved - og underafsnit som hver skal have en overskrift, der figurerer i indholdsfortegnelsen. Afsnittene skal klart afspejle disponeringen.
I afhandlingen skal man naturligvis først og fremmest analysere og fortolke sin primærlitteratur således som beskrevet i indledningen og som du er vant til fra dansktimerne. I forbindelse med din analyse af teksten/teksterne skal du også sørge for at inddrage sekundærlitteraturen. Det er et klar plus for opgaven hvis man kan se du inddrager og udnytter sekundærlitteraturen fornuftigt, herunder også forholder dig kritisk og diskuterende til den. Hvis f.eks. to sekundærtekster har forskellige tolkninger af bestemte forhold i din tekst, vil det være naturligt at sammenholde og diskutere disse tolkninger.
5. Konklusion
Afslutningen skal være en sammenfatning af de resultater du er nået frem til. Den skal hænge nøje sammen med den problemstilling du beskrev i indledningen.
Der må ikke optræde nye oplysninger og perspektiver i afslutningen.
6. Henvisninger og noteapparat
Brug aldrig en bog uden angivelse af kilde! Pas også på afsmitning, dvs. ubevidst kopiering af kildernes ordlyd. Læg evt. kilderne væk under selve skrivningen, så du ikke bliver fristet til at "hugge" ordlyd/hele passager fra dem.
Hvornår bruger man noter/hvornår henviser man?
Vær opmærksom på at der kan være lidt forskellige traditioner fra fag til fag på dette område. Inden for dansk vil man sædvanligvis anvende fodnoter
- ved konkrete ideer og informationer, som er hentet direkte fra ens kilder.
- ved dokumentation/ som illustration af fortolkninger/hypoteser (f.eks. citater)
- evt. ved uddybning og forklaring, som kan være nyttig for den fulde forståelse,
men hvor en sådan ville forstyrre selve fremstilling. Denne type fodnoter kalder man for forklarende fodnoter. De bruges sjældnere.
Hvordan laver man noter /henvisninger?
- Enten i en parentes direkte efter det man vil lave noten til/el. efter citatet. I parentesen anfører man forfatter (efternavn), årstal samt sidetal.
Eks. (Rifbjerg, 1958, s.17)
Af litteraturlisten vil det mere præcist fremgå hvilket værk der er tale om.
- Eller ved fortløbende numre (1,2,3,...) efter det man vil lave noten til/efter citatet. Selve noten kan enten placeres nederst på siden, eller bagest i opgaven, umiddelbart før litteraturlisten, det vælger du selv ved i dit tekstbehandlingsprogram at klikke på indsæt og fodnoter og udfylde dialogboksen, der dukker frem på skærmen. Tekstbehandlingsprogrammet holder styr på nummerering af fodnoter.
Eks. 1. K. Rifbjerg, Den kroniske uskyld, s. 17
Anden gang man henviser til samme bog/artikel, kan man nøjes med at anføre titel og sidetal.
Eks. 2. Den kroniske uskyld, s. 23.
Citater
Citater bruges som illustration og dokumentation.
Citater skal være ordrette og sættes i anførselstegn. Hvis der er tale om et relativt langt citat (mere end et par linjer), plejer man at isolere citatet på siden, dvs. man gør marginen bredere, anvender enkelt linjeafstand og kursiverer.
Overdriv ikke brugen af citater. Det skal jo ikke være en citatsamling. I stedet for en masse citater er det bedre at være omhyggelig med at vælge helt centrale og effektfulde citater ud. Sørg også for at det fremgår helt tydeligt hvad det er citatet skal bruges til. Citaterne må ikke fremstå isolerede og uformidlede.
Når man skal dokumentere, kan man for variationens skyld i stedet for hele tiden at citere vælge ind imellem at omskrive en tekstpassage. Det skaber variation og giver et bedre "flow". En sådan omskrivning kræver ligesom citatet en notehenvisning.
Litteraturliste
Litteraturlisten skal omfatte den anvendte primær- og sekundærlitteratur.
Litteraturlisten kan, hvis den er lang, for overskuelighedens skyld opdeles i primær- og sekundærlitteratur.
Listen ordnes alfabetisk efter forfatterens efternavn. Informationer (foruden forfatternavn): titel, forlag, trykkested og år.
Eks. Nexø, Martin Andersen: Pelle Erobreren, Gyldendal 1965.
Ved tidsskriftsartikler anfører man foruden forfatternavn og titlen navnet på tidsskriftet, nr., trykkested og år.
Eks. Carsten Elbro: "Protestens former. Om Bent Vinn Nielsens forfatterskab”, Kritik, nr. 60, Gyldendal 1982
Ved avisartikler skal datoen opgives.
Eks. Karen Syberg: "Forestillingen om det 20. århundredes tid" i Information , den 2-3 oktober, 1993.
Bemærk titler på artikler sættes i anførselstegn. Bogtitler, tidsskriftets/avisens navn sættes i kursiv eller understreges.
Hvis teksterne er hentet på Internettet, skal følgende informationer anføres: Forfatternavn, artiklens titel/ titel på værket (hvis det er muligt), internetadresse, dato for hjemtagelse.
Det er i øvrigt en god idé at vedlægge tekster hentet fra Internettet som bilag. Især hvis der er tale om tekster I faktisk bruger og inddrager i jeres opgave. Ting som man en dag har kunnet finde på en bestemt adresse på nettet, kan være fjernet et par dage senere.
På fgl. adresse kan I se et konkret eksempel på en 1 g danskopgave om Henrik Pontoppidans novellesamling Fra Hytterne og hvordan man i praksis håndterer de opgavetekniske formalia.
http://www.haderslev-katedralskole.dk/kf/danskopg3.htm
Layout
Skriv med 1 1/2 linjeafstand og bred margin, skriftstørrelse 12.
Sproglige forhold
Det betragtes som en selvfølge at opgaven er fejlfri m.h.t. stavning og sætningsbygning. Du bør arbejde bevidst med den sproglige formulering. Målet er at tanken bliver udtrykt så klart som muligt, og at der er overensstemmelse mellem det du har tænkt, og det der faktisk står på papiret. Brug Nudansk og Synonymordbog og tekstbehandlingsprogrammets stavekontrol.
Få evt. en kammerat/et familiemedlem til at læse korrektur.
Underskrift
Efter konklusionen underskriver du med dit navn som garanti for at opgaven er skrevet af dig.