Videnskabstori og tekstlæsning i sprogfagene og dansk
Empiri
Al videnskab skal tage udgangspunkt i empiri. Empiri er iagttagelser (f.eks. eksperimenter), data (f.eks. talmateriale), udsagn (f.eks. interviews) eller kilder (f.eks. love og romaner). Indsamling af empiri giver grundlag for at formulere en videnskabelig teori.
Der findes to former for teoridannelse:
Teori og metode
Teori og metode varierer inden for de forskellige fag og fagområder.
Man skelner sædvanligvis mellem kvalitative og kvantitative metoder.
Når man arbejder med den kvantitative metoder, laver man undersøgelser der lader sig måle og opgøre i tal. Når man arbejder med den kvalitative metode, undersøger man typisk noget som ikke lader sig måle i tal. De tre fagområder (fakulteter) benytter begge metoder, men i forskelligt omfang.
Inden for humaniora arbejder man fortrinsvis med den kvalitative metode. F.eks. i forbindelse med analyse af et litterært værk. Man arbejder i dybden med den enkelte tekst for derigennem at opnå en nuanceret forståelse af den. Endvidere arbejder man induktivt, fra det specielle (delen ) til det generelle (helheden, den overordnede fortolkning) idet man først opløser teksten i dens bestanddele og analyserer dem (f.eks. personer, miljø, konflikter, synsvinkel, sprog m.m.) for derefter at samle resultatet af analysen til en fortolkning af tekstens overordnede tematik.
Inden for samfundsvidenskaben er begge metoder lige vigtige. Den kvantitative metode benyttes eksempelvis i forbindelse med spørgeskemaundersøgelser der sendes ud til et stort antal mennesker. F.eks. hvis man ønsker at undersøge forskellige befolkningsgruppers holdning til et bestemt emne. På grund af empiriens omfang kan man formulere repræsentative og dermed generaliserbare konklusioner omkring hvilke holdninger disse befolkningsgrupper har. Ofte vil man kombinere den kvantitative metode med den kvalitative, f.eks. i form af interviewundersøgelser, for at nå frem til en dybere forståelse af hvorfor forskellige befolkningsgrupper eksempelvis indtager de holdninger de gør.
I naturvidenskaben anvendes begge metoder. Måske med lidt forskellig vægt fra fag til fag. Inden for kemi vil man f.eks. benytte den kvalitative metode hvis man skal bestemme hvilke stoffer der indgår i en kemisk substans, f.eks. giftgas. Den kvantitative metode vil man eksempelvis anvende i måling af strøm og spænding i et elektrisk kredsløb. De opsamlede data vil derefter kunne behandles statistisk og evt. vil man herudfra kunne opstille en matematisk model for dette fænomen.
Teori og metode inden for humaniora
Sprogfagene og dansk er centralt placeret inden for humaniora. Det materiale vi arbejder med, altså empirien, er tekster af forskellig slags. Det skal bemærkes at tekster også kan være non-verbale, f.eks. billeder, musik, haveanlæg, tøj etc.
Den hermeneutiske spiral
Nu er det imidlertid ikke sådan at man som læser af en tekst nærmer sig denne helt forudsætningsløst. Man har en bagage af viden, fordomme og forståelse som man møder teksten med. Det kalder man for forforståelsen. Denne forforståelse præger naturligvis læsningen og forståelsen af teksten, ligesom mødet med teksten virker ind på og nuancerer forforståelsen. Forståelse og forforståelse forudsætter således hinanden. For at opnå forståelse af teksten skal man fortolke. For at kunne fortolke bruger man sin forforståelse, som man igen har erhvervet ved hjælp af tidligere fortolkning, som man har foretaget på baggrund af sin forforståelse osv. Denne cirkelbevægelse kaldes for den hermeneutiske cirkel, eller den hermeneutiske spiral, som måske er en bedre betegnelse da den tydeliggør at nok er der tale om en cirkelbevægelse, men det er en bevægelse der fører frem til større forståelse med hver cirkelbevægelse.
Litterære analysemetoder
Der findes forskellige analysemetoder. Den mest almindelige inden for litteraturen er den nykritiske, der er karakteriseret ved at det er teksten der er i centrum, og at analysen må basere sig på iagttagelser i teksten og ikke på forhold uden for teksten. Der stilles derfor høje krav til dokumentation. Man skal med andre ord forholde sig loyalt til teksten og forsøge at holde sine subjektive fornemmelser i skak, eller i hvert fald efterkontrollere dem.
Den nykritiske metode er særdeles anvendelig fordi den netop sikrer en meget tekstnær og loyal tekstlæsning. Den kan med fordel suppleres med andre litterære analysemetoder, som f.eks. den ideologikritiske, som sætter den litterære tekst ind i en samfundsmæssig og historisk sammenhæng og undersøger den samfundsopfattelse som teksten udtrykker, hvad enten den er klar over det eller ej.
Mediekritik og medieanalyse
I har i danskfaget fået redskaber til at lave en sproglig og litterær analyse. Disse redskaber kan og skal I naturligvis også anvende i forbindelse med medieanalyser. Samtidig skal I dog huske at analysen skal funderes i det mediespecifikke. Skal man analysere en fiktionsfilm f.eks. skal man også se på den visuelle side af sagen, klipning, kombination af billeder og lyd, scenografi, narratologi (f.eks. berettermodel) osv. Arbejder man med propagandafilm og dokumentarfilm, vil man anvende kommunikationsanalysemodeller som f.eks. Lasswells kommunikationsmodel. Arbejder I med avisartikler, suppleres kommunikationsmodellerne med sagprosa-analysemodeller af forskellig slags.
Vi kan også i dansk og sprogfagene arbejde med sagprosatekster som interviews. Sådanne tekster kan behandles som kilder og gøres til genstand for en kildekritisk analyse, som I kender det fra historie, der jo i øvrigt også er placeret inden for humaniora.