Indledningsvis gives en redegørelse for de samfundsmæssige forandringer, som industrialiseringen og den omfattende urbanisering førte med sig. I denne forbindelse sammenlignes det traditionelle bondesamfund og det moderne industrisamfund som samfundstyper. Herefter gives en analyse og fortolkning af Henrik Pontoppidans roman "Lykke-Per" med særligt henblik på de centrale stadier, som den mandlige hovedpersons livsforløb afspejler og som afspejler udviklingsromanens hjem - ude - hjemløs bevægelse. Afslutningsvis diskuteres og vurderes romanens historiske kildeværdi med fokus på tidsbilledet.

1. Hvilken international samfundsudvikling var medvirkende til, at industrisamfundet blev den herskende samfundstype i Danmark?
2. Hvilke sociale og politiske forhold førte industrialiseringen og urbaniseringen med sig?
3. Hvorledes adskiller det moderne industrisamfund sig fra det traditionelle bondesamfund som samfundstype? Hvilket livssyn og verdensbillede kendetegner disse samfundstyper?
4. Hvilke personlige motiver danner grundlag for, at den mandlige hovedperson i Henrik Pontoppidans roman "Lykke-Per" vælger at bryde med hjemmet og barndomsmiljøet for at rejse til storbyen og realisere sig selv?
5. Hvilke gennemgående konflikter præger Per følelsesmæssigt og handlingsmæssigt med hensyn til ingeniørstudierne i København og ingeniørprojektet? Hvilken betydning får mødet med det rige jødiske handelsborgerskab og kærligheden?
6. Hvordan skildres endestationen på Pers rejse og hans tilbagevenden til Jylland?
7. Hvorledes skildrer romanen det moderne samfunds indflydelse på individet??
8. Hvordan fungerer romanen som historisk kilde, og hvilket tidsbillede kommer til udtryk?

Ad 1. Industrialiseringen begyndte i Storbritannien i slutningen af 1700-tallet. Industrialiseringen medførte, at man kunne skabe en masseproduktion, og produktiviteten forøgedes markant. Der var flere årsager til og forudsætninger for, at denne store og betydningsfulde teknologiske og samfundsmæssige udvikling kunne finde sted i Storbritannien og senere brede sig til andre lande. Disse årsager og forudsætninger var forskellige råvarer, maskiner, kapital fra handel, omlægning af landbruget, arbejdskraft, mentaliteten og transportnettet. Danmark var et veludviklet bondesamfund, hvilket betød, at det industrielle gennembrud fandt sted senere (fra omkring 1870, hvor egentlige industrivirksomheder etableredes i København). Et intensivt landbrug støttede sig til den voksende mekanisering og var medvirkende til at danne grundlag for en byindustri. Skibe og kapital var til rådighed, aktieselskabsformen opstod, og det blev muligt at låne penge via kreditforeninger. Dette var nogle af de faktorer, som skabte en opgangskonjunktur i byerhvervene.

Ad 2. Overordnet set førte industrialiseringen mange forandringer med sig. Tabellen omhandlende ændringer af det danske befolkningstal viser, at der skete en kraftig vækst i perioden (Bilag 1). Befolkningen fik en anden geografisk fordeling som følge af den omfattende urbanisering, og man taler om en decideret folkevandring, som medførte, at byerne blev segregerede. Der opstod sociale forandringer, eftersom en stor arbejderklasse og et nyt borgerskab opstod, og disse samfundsklasser havde vidt forskellige levevilkår og interesser. På et økonomisk plan blev markedsøkonomien og den frie konkurrence indført, og de modstridende interesser mellem arbejdere og arbejdsgivere afspejledes på et politisk og ideologisk plan. Liberalismen varetog det nye borgerskabs interesser, mens socialismen repræsenterede den store arbejderklasse. Septemberforliget i 1899 var medvirkende til at skabe et fundament for det danske velfærdssamfund (den danske model).

Ad 3. Ved at sammenligne det moderne industrisamfund med det traditionelle bondesamfund som samfundstyper, opnås en større forståelse for og et større overblik over forandringerne.

Bondesamfundet: Energiressourcer kom især fra mennesker og dyrs arbejdskraft, og de fleste mennesker beherskede forskellige arbejdsoperationer. Der var en mere udbredt religiøsitet og ideen om, at jordelivet var en bestandig cyklisk proces, prægede livsopfattelsen og verdensbilledet.

Industrisamfundet: Kul, koks og andre energiressourcer erstattede mennesker og dyrs arbejdskraft. Arbejdet var præget af specialisering og arbejdsdeling og resulterede i en masseproduktion. Denne samfundstype var mere sekulariseret og præget af de herskende ideologiers grundtanke om, at samfundet var menneskets værk. Udviklingen prægede dermed livsopfattelsen og verdensbilledet.

Ad 4. Per Sidenius, som er hovedpersonen i Henrik Pontoppidans roman "Lykke-Per, har nogle gennemgående motiver og visioner, som medfører, at han rejser væk fra hjemmet og gør op med barndomsmiljøet. Per vokser op i et stærkt pietistisk præstehjem i en østjysk købstad, som er præget af en inderlig gudsfrygt og et ret mørkt samt livsfornægtende menneskesyn. Personlighedsmæssigt adskiller Per sig væsentligt fra sine søskende, og opvæksten bliver præget af en følelse af at være isoleret, anderledes og uønsket. Han gør op med faderens livsholdning ved at vælge ingeniørstudiet, eftersom det er meget moderne og et resultat af industrisamfundets opståen. Forventninger om et spændende eventyr, en udpræget opdagerglæde og et ønske om selvrealisering, er nogle af de faktorer, som indledningsvis præger og motiverer Per.

Ad 5. Ingeniørstudierne i København skaber en indre konflikt hos Per, da de ikke tilfredsstiller opdagerglæden og forestillingerne om et storslået eventyr (illusion og virkelighed). Studierne bærer bare præg af at være tabeller, tal og ren naturvidenskab, og Pers efterfølgende engagement i kunstnermiljøet kommer i konflikt med hans vision om, at en ny kultur bygger på teknik, maskiner, kraft og industri. Den mandlige hovedpersons storslåede planer om et kanalsystem i Jylland afslører, at Per er en udpræget perfektionist samt fantast, og han er samtidig noget vidtløftig og har stor tiltro til teknikken. Derudover kommer en usikkerhed til udtryk, hvilket understreger, at han er følelsesmæssigt samt handlingsmæssigt splittet (arv og miljø). I miljøet hos det rige, fordomsfrie og kultiverede jødiske handelsborgerskab kan magt og indflydelse opnås, og Per føler, at han kan gøre op med sin tyngende arv. Overordnet set indgår den naturvidenskabelig interesse i frigørelsesprocessen, men også forholdet til et par kvinder, hvoraf Jakobe spiller en central rolle.

Ad 6. Per finder afslutningsvis ud af at leve med sin arv. Med en ny viden vender han tilbage til Jylland, hvor han lever i ensomhed og arbejder som landmåler. Den storslåede natur er til en vis grad medvirkende til, at den personlighedsmæssige splittelse heles, og Per når til forsoning med sig selv. Afslutningen på rejsen betyder ikke, at han kommer hjem (den klassiske dannelsesroman), men hans tilværelse i Jylland kommer derimod til at fungere som et eksistentielt ståsted (udviklingsromanen: hjem – ude – hjemløs).

Ad 7. Perioden er tydeligt præget af et samfundsmæssigt opbrud og den mandlige hovedperson er præget af en splittelse, som det moderne samfund har påført ham og som gør, at han må finde sig et andet livsgrundlag. Naturalistiske tematikker som eksempelvis menneskets forhold til sin opdragelsesmæssige og kulturelle arv, opgøret med kristendommen og forholdet mellem illusion og virkelighed kommer til udtryk i denne udviklingsroman. Det er især de aspekter, som omhandler Pers udvikling og forholdet mellem det moderne samfund og individet, som jeg vil folde mere ud.

Ad 8. Det er hensigtsmæssigt at diskutere romanens tidsbillede og kildeværdi ved den mundtlige eksamen. Det er vigtigt at forholde sig til litteraturens æstetiske dimension i denne sammenhæng.

Industrialiseringen startede i Storbritannien og bredte sig herefter til andre lande. Udviklingen medførte en omfattende urbanisering, som udviklede sig til en decideret folkevandring fra land til by. Denne urbanisering var medvirkende til, at sociale, politiske og økonomiske forandringer fandt sted i det danske samfund. Det moderne industrisamfund erstattede det traditionelle bondesamfunds rolle som den herskende samfundstype. Industrisamfundets livsopfattelse blev præget af de dominerende ideologiers grundtanke om, at samfundet var menneskets værk. Dette stod i kontrast til religiøsiteten i bondesamfundet og ideen om, at jordelivet var en bestandig cyklisk proces.

Romanen "Lykke-Per," illustrerer de menneskelige konsekvenser af samfundsudviklingen. Per bryder med det strenge og kristne barndomsmiljø ved at rejse til storbyen, og hovedpersonens udvikling er præget af en personlig splittelse, som skyldes den tyngende arv fra barndomsmiljøet. Pers tilbagevenden til Jylland fungerer som endestationen på rejsen, og tilværelsen her fungerer kun som et eksistentielt ståsted. Han bliver "hjemløs," hvilket er kendetegnende for udviklingsromanen som genre. Det moderne industrisamfund har samtidig påført ham en personlig splittelse, som medfører, at han må finde sig et andet livsgrundlag, og romanen bliver på grund af denne personlige splittelse og samfundsskildringen interessant som historisk kilde. Spørgsmål til videre undersøgelse:

• Hvorledes forholder andre samtidige forfattere sig til udviklingen?
• Hvilken betydning fik udviklingen for det danske landbrug?

Inden for humaniora har jeg benyttet udviklingsromanen "Lykke-Per," og baggrundslitteratur som empiri. Skønlitteraturen har den styrke, at den ved hjælp af et fiktivt univers kan give læseren en større forståelse for begivenhederne og de menneskelige aspekter. Dette medfører, at litteraturen ligeledes kan bruges som historisk kildemateriale. I den samfundsvidenskabelige del af opgaven har jeg benyttet historiske fremstillinger, som giver et dybdegående billede af historiske forandringer og sammenhænge. Litteraturen sættes dermed ind i en historisk samt samfundsvidenskabelig kontekst.

På det metodiske plan har jeg inden for humaniora benyttet hermeneutikken, som er den overordnede humanistiske metode. Den går ud på, at man ved hjælp af forforståelsen fortolker den litterære tekst og når til en forståelse, som dermed bliver til en ny forforståelse. Derudover har jeg benyttet nogle tekstanalysemetoder/teorier inden for hermeneutikken. Jeg har brugt den nykritiske metode, som er en tekstnær tekstanalysemetode, og samtidig er den ideologikritiske brugt, da romanen sættes ind i en historisk kontekst. I den samfundsvidenskabelige del har jeg fokuseret på de samfundsmæssige samt teknologiske årsager til og forudsætninger for, at industrialiseringen begyndte. Herefter har jeg undersøgt de sociale, politiske og økonomiske konsekvenser af udviklingen (årsag-virkning). Det historiske er samtidig blevet samfundsfagligt gennem inddragelse af tal og en tabel samt teori om økonomisk politik, politiske ideologier og en sammenligning af samfundstyper med fokus på den teknologiske viden og livssyn. I begge tilfælde er metoden kvalitativ, da der arbejdes dybdegående med teksterne for at opnå en overordnet forståelse. I den samfundsvidenskabelige del er metoden også kvantitativ i det tilfælde, hvor jeg har undersøgt urbaniseringens omfang ved hjælp af tal og tabeller. Induktion er brugt til dannelsen af en teori, da der arbejdes med de enkelte specielle dele til den overordnede forståelse og fortolkning.

I AT 1.4 "Menneske og teknik i industrialiseringstiden" arbejdede vi med industrialiseringen og litteratur fra perioden. I denne sammenhæng brugte vi ligeledes den nykritiske samt ideologikritiske tekstanalysemetode, og vi undersøgte især skildringen af teknikken. Vi arbejdede med et uddrag fra "Lykke-Per," hvor der ses en dobbelthed i Henrik Pontoppidans holdning til industrialiseringen. En tiltro til teknikken antydes gennem skildringen af Per, men samfundsforholdene skildres på en kritisk facon. En forfatter som Johannes V. Jensen er ekstremt begejstret og lovpriser nærmest maskinerne, og hos H.C. Andersen ses en barnlig begejstring, men også en bekymring for naturen.

I romanen skildres forskellige kulturmøder, hvilket blandt andet er mødet med det rige jødiske handelsborgerskab og kunstnerne. I AT 1.1 "Kulturforståelse og interkulturelle kompetencer" arbejdede vi netop med kulturmøder og kulturel identitet, hvilket har stor nutidig relevans. Per er meget påvirket af sin opdragelsesmæssige og kulturelle arv, hvilket påvirker ham i den udvikling, som han gennemgår i storbyen. I dag har den kulturelle identitet stor betydning i mødet med fremmede kulturer, og i denne sammenhæng har kommunikationen en afgørende betydning.

Den omfattende urbanisering udviklede sig nærmest til en decideret folkevandring, og byerne blev segregerede. Der kan drages paralleller til AT 2.2 "Migration," hvor vi fik viden om, hvorledes indvandringen til Danmark førte forandringer med sig, og segregerede områder opstod i mange danske byer. I historie arbejdede vi med statistisk materiale, og segregation indgik i en diskussion omkring forskellige integrationsformer. Så overordnet set har emnet en udpræget nutidig relevans.

Dybdahl, Vagn: Industrialisering og folkestyre 1849-1939, Gyldendal 1975

Fibiger, Johannes m.fl. (red.): Litteraturens veje, Gads forlag 2000

Grubb, Ulrik m.fl. (red.): Overblik, Gyldendal 2005

Kristensen, S. Møller: Digtning og livssyn, Gyldendal 1959

Kühle, Ebbe: Danmark, historie, samfund – Hovedfaser i Danmarkshistorien, Gyldendal 1992

Lings, Jens Kristian: Ørneflugten – Læsninger i Henrik Pontoppidans forfatterskab, ATTIKA 2007

Mørch, Søren m.fl. (red.): Danmarks historie 1880-1960 – hovedlinjer og kilder, Gyldendal 1984

Pontoppidan, Henrik: Lykke-Per, Gyldendal 1937