Mundtligt overleveret.

Ridderviser. Slægt-individ.

Forlovelsessituationen.

Trylleviser. Overnaturlige dyr (fx Gam, heks, åmand, elverfolk).

Hjemme-ude-hjemme. Forlovelsessituationen.

Mundtligt overleveret.

Folkeeventyr: 2 verdener. Forlovelsessituationen. Faste stereotype personer + stereotype vendinger. Hjemme-ude-hjemme. Ender lykkeligt: Hovedpersonen bliver konge i sit eget liv. 3-talsloven. Aktant-modellen

1600-tallet

Barok, enevælde, hyldestdigte, Kingo. Dikotom forskel på jordelivet og Paradiset.

1700-tallet

Rationalisme. Holberg. Kritik af borgerskabets ufornuft. Det er latterligt at lade som om man er mere end man er. Samfundsbevarende: Bliv i din stand/klasse.

1800-1820

Højromantik. Ny-platonisme (2 verdener) , idealisme, panteisme, Steffens, Staffeldt. Kunstneren som gudsbenådet geni. Genre:poesi.

1830 - 1871

Romantisme og Biedermeier. Blicher: psykologisk indsigt under Biedermeierfacade. Gyllembourg: ren Biedermeier: pænhed, harmonisering af modsætninger, ladede tillægsord. "Barnlig, blodløs og autoritetstro" (ifølge Brandes).

1871 - 1890

Det moderne gennembrud: Reaktion på romantismens virkelighedsflugt. Virkelighedsgengivelse, naturalisme, impressionisme (gengivelse af sanseindtryk). Temaer: religionskritik, Kønsroller og ægteskab (kvindens stilling), sædelighedsfejde,samfundskritik.

Determinisme: arv/miljø. Brandes, I.P. Jakobsen, Drachmann, Pontoppidan, Skram, Kielland, Ibsen, Bang. Genrer: prosa: novelle og roman

1890 – 1910

Symbolisme. Reaktion på naturalismens "forfladigelse". Mystik og religiøsitet. Johannes Jørgensen , Sophus Claussen. Genre: poesi (digte).

1900-1910

Futurisme.Teknologibegejstring. Fart. Fremskridt. Hyldest til mekanikken. Johannes V. Jensen, Emil Bönnelycke

1920’erne (mellemkrigstiden)

Ekspressionisme: udtryk af indre følelsesliv. Storby, kontrastfarver: rød-grøn, gul-blå. Kaos. Revolutionsdrøm (russisk rev. 1917). Tom Kristensen: Gennemført metrisk form (ydre) – kaotisk indre. Genre: poesi (digt). Billedsprog. Malere: Edward Munch og Emil Nolde.

1930’erne

Realisme. Litteraturen politiseres. Hverdagsliv. Arbejdsløshed, fattigdom, mangel på liv. Beskrivende (intet billedsprog) Genre: prosa. Kirk, Herdal,Klitgaard, Branner, Ditlevsen,

1940’erne

Beredskabslitteratur 1939-45. Indirekte propaganda mod tyskerne.

A-bomben over Hiroshima og Nagasaki 1945. Frygt for A-bomben. Halfdan Rasmussen, Mogens Rasmussen. Genre: poesi.

1950’erne

Realismen fortsætter, fx Ditlevsen, Branner

Heretica. Modernismens 1. fase: (Litteraturen = bekendelse), indadvendt, grublende. Ole Sarvig, Martin A. Hansen (religiøs eksistentialist)

1960’erne

Ny-realisme, psykologisk realisme.

Tove Ditlevsen. Leif Panduro: kritik af pænheden. Det"normale" = sindssygt, sygdomsskabende. Christian Kampmann: Afsløring af ritualiseret overklasseliv. Strandvejen. Om at være anderledes. Fraværende forældre. Arv/miljø

Modernismens 2. fase: "konfrontationsmodernisme" (efter Klaus Rifbjergs digtsamling Konfrontation 1960: "Nultime" ). (Litteraturen = erkendelse). Slå panden mod virkeligheden. Tilværelsen = fremmedgjort og splittet. Den splittede tilværelse afbildes i et splittet sprog. Jess Ørnsbo, Jørgen Sonne, Ivan Malinovski, Jørgen Gustava Brandt. Absurditet. Fremmedgjorthed. "Sære fortællere": Peter Seeberg + Villy Sørensen, Sven Holm

Sen1960’ern

Ungdomsoprør, spørgsmålstegn ved alle traditionelle værdier (kønsroller). Eik Skaløe, Steppeulvene.

Ny-realisme. Genkendeligt middelklassemiljø. Psykiske problemer. Genre: prosa. Anders Bodelsen, Chr. Kampmann, Henrik Stangerup, Tage Skou-Hansen, Leif Panduro.

Modernismens 3. fase: Systemmodernisme (Litteraturen = et eksempel). Et opgør med forestillingen om, at der eksisterer endegyldige sandheder. Wittgenstein:"Mit sprogs grænser er min verdens grænser". Attituderelativisme: jeg’et = ikke fast, men mange. Genre:poesi. At gennemspille muligheder. Hans-Jørgen Nielsen, Per Højholdt, Henrik Nordbrandt,Inger Christensen

1970’erne

Hverdagsrealisme. Vita Andersen. Usikre personer forsøger at kompensere for utryghed v.forbrug. Parforhold, kærlighed. Charlotte Strandgaard, Jette Drewsen, Inge Eriksen.

Bekendelseslitteratur: Suzanne Brøgger, Herdis Møllehave, Bente Clod: "Det personlige = politisk". Debatbøger om kønsroller.

Socialmodernisme. Upersonlig, objektiv stil. Skildrer moderne mennesker som en slags anonyme brikker i et spil, de ikke har indflydelse på. Genre: prosa. Anonymisering og fremmedgørelse. Kvinder= som robotter, fastlåste i bestemte rutiner og ritualer. Håbløshed. Dorrit Willumsen, Marianne Larsen

1980’erne

Fantastisk realisme. En "god historie". Forunderlige og usandsynlige hændelser. Fascinerende. Genre: prosa. Kirsten Thorup, Vibeke Grønfeldt, Ib Michael, Peter Høeg.

Postmodernisme. Ingen overordnet mening. Det moderne menneske har mistet sin identitet + meningen med sit liv. Tilværelsen= flimrende og fragmentarisk. Øjebliksbilleder. Ingen moral eller ideologi. Alt = sideordnet. Overflade.

Genre: poesi. Michael Strunge, Søren Ulrik Thomsen, Bo Green Jensen, F.P.Jac. Inspireret af tidens punk- og rockmusik. Storbyliv. Aggressiv litt. (Punk= "Barnet i blodet og smøgen i kæften". Strunge). Destruktiv oprørstrang. Lever om natten i rus, til rockmusik.

1990’erne

Fantastisk realisme fortsat. Ib Michael, Peter Høeg = civilisationskritik.

Minimalisme. Helle Helle: impressionistisk teknik ("som folk, der taler sammen i bussen"). Stille eksistenser, anonyme liv. Jan Sonnergaard (mod "flinkeskoleminimalismen"): social-realistiske noveller. Svulstigt sprog. Aggressiv stil. Kritik af vilkårene for "under-Danmark".

Eksistentielle eksperimenter. En slags fortsættelse af modernismens 3. fase: attitude-relativismen. Historieløse, anonyme jeg’er. Overfladisk adfærd.