Om repetition /forberedelse til eksamen i mundtlig dansk

Eksamen i mundtlig dansk forløber som en eksamination i ulæst tekst. Eksaminationens varighed er ca. 30 min. Forberedelsestiden er ca. 60 min. I forberedelseslokalet vil der ligge de antologier, der har været brugt i løbet af de tre år. Medbring jeres notater fra timerne 

Under eksaminationen skal I demonstrere evner til at anvende danskfagets metoder og færdigheder, dvs. I skal kunne analysere og fortolke de tekster, I kommer op i, samt perspektivere dem til en større sammenhæng (eksempelvis periode, genre, tema m.m.). Her vil det også forventes, at I er i stand til at inddrage som sammenligningsgrundlag noget af det tekstmateriale, vi har arbejdet med i de sidste 3 år.

Repetition

Selvom I således eksamineres i ulæst tekst, både kan og skal I forberede jer/repetere til eksamen.

1. Centralt i forberedelsen/repetitionen vil være gennemlæsning af tekster og notater fra timerne. I skal koncentrere jer om de emner/perioder, vi har arbejdet med i løbet af de tre år.
Fra hvert emne/periode vil det være en god idé, at I genlæser mindst et par tekster, som vi har gennemgået og sammenholder jeres læsning med jeres notater. På den måde vil I have nogle konkrete teksteksempler presente, som I kan forholde jer til/sammenligne med.

2. Dernæst skal I læse om perioderne/emnerne/baggrunden i jeres litteraturhistorie, dvs. Litteraturhåndbogen. Jeg minder om, at Litteratuhåndbogen er inddelt i 3 sektioner:

a. Bagest er et meget nyttigt litteraturleksikon . Leksikonnet er ordnet alfabetisk efter opslagsordet. Her er relativt korte oversigtsartikler om de vigtigste litteraturhistoriske perioder (romantik, realisme, naturalisme, modernisme osv.)
Ligeledes er der i denne sektion definitioner/forklaringer på vigtige litterære begreber (f.eks. epik, billedsprog, fortælleteknik osv.). Mange af de begreber, I får brug for i forbindelse med analysen og fortolkningen, vil være forklaret her.

b. Midterste sektion er et biografisk afsnit. Det rummer korte biografier over de vigtigste danske forfattere. Her kan I også finde informationer om de fleste af de forfattere, I har stiftet bekendtskab med i danskundervisningen. Forfatterbiografierne er ordnet alfabetisk efter forfatternes efternavn.

c. Den forreste og mest omfattende del af Litteraturhåndbogen indeholder grundige historiske/litteraturhistoriske beskrivelser af kulturen, ordnet kronologisk fra oldtid/middelalder frem til 1980erne. Her vil I altså kunne hente grundigere informationer/beskrivelser af litteraturhistoriske perioder og sammenhængen mellem litteraturen og samfundet i en given periode.

Hvis I bruger Litteraturens veje  som baggrundsværk, skal I være opmærksomme på, at den er bygget lidt anderledes op, idet den kun indeholder to hovedafsnit: 

a.  En lang litteraturhistorisk del fra oldtid og middelalder op til i dag.  Denne del indeholder også portrætter af vigtige forfattere og værker i perioden som illustration og eksempel på tidstypiske træk 

b.  Anden del er leksikondelen, hvor centrale begreber inden for faget bliver forklaret og hvor der også er korte periodekarakteristikker.


Eksamen og anvendelse af forberedelsestiden

Eksamensspørgsmål.
Jeres eksamensspørgsmål, der tildeles ved lodtrækning, består som nævnt af en ulæst tekst , der skal gøres til genstand for en analyse og fortolkning. Kun i specielle tilfælde kan  der udarbejdes mere detaljerede anvisninger på, hvad I skal koncentrere jer om i analysen.
Jeres forberedelsestid skal bruges på grundig gennemlæsning af teksten (flere gange) og udarbejdelse af disposition for tekstgennemgangen/tekstanalysen.

Tekstanalyse og fortolkning.

I forbindelse med tekstanalysen er det vigtigt, I går på opdagelse i teksten og virkelig bruger den. I må strege og overmale den, lige så meget I vil. Markér tekststeder, som er centrale og som I vil bruge som dokumentation/illustration under eksaminationen.

Udarbejd en disposition for jeres gennemgang, således at I sikrer jer, at I får alle de relevante punkter med i den mest naturlige og logiske rækkefølge. Det er også rart under en presset situation at have nogle stikord/punkter at forholde sig til.

Der findes ingen rigtig måde at gribe tekster an på. Hver tekst er forskellig og kræver egentlig sin egen fremgangsmåde. Vær derfor åben over for teksten og det, den forsøger at sige jer. Der er dog visse punkter, man med fordel kan undersøge, når man kaster sig ud i analyse- og fortolkningsarbejdet.

Det vil tit være en god idé at opsummere situationen i teksten , inden man går i gang med en egentlig indholdsgennemgang. Spørgsmålene man i den forbindelse kan stille sig selv og besvare er hvem? hvad? hvor? og evt. hvornår? Men husk, det skal være kort, det må under ingen omstændigheder udvikle sig til et referat.

Hvis der er tale om en episk tekst, dvs. romanuddrag eller novelle vil det ofte være relevant at se på fortællesituationen. Hvem fortæller historien og hvornår? Hvilke konsekvenser har det for historien? Husk forfatteren og fortælleren er ikke den samme person i fiktive tekster. Forfatteren vælger en person, en fortæller, en synsvinkel, som han/hun fortæller historien igennem. Valget af fortæller og synsvinkel er aldrig tilfældigt.

Opbygningen/kompositionen af en tekst kan også være relevant at inddrage. Ofte vil opmærksomhed omkring opbygningen give én et overblik over tekstens forløb.

Personkarakteristikker (herunder også evt. udvikling) vil ofte være en nødvendig indgang til en tekst, især episke og dramatiske tekster. Husk personer kan karakteriseres både direkte via beskrivelser og kommentarer og indirekte igennem deres handlinger og det, de siger.

Miljøbeskrivelser er et andet aspekt, det kan være nyttigt at arbejde med. Ofte vil man være nødt til at koble miljø-og personkarakteristikker, da miljøet tit har indvirkning på personerne og deres udvikling.

Vær opmærksom på evt. konflikter/konfliktstof. Er der en central konflikt i teksten? Hvorledes opbygges konflikten, og hvordan udvikler den sig? I mange tilfælde kan en sådan undersøgelse af konfliktstof spore læseren ind på tekstens tema/den centrale problemstilling, meningen med teksten, hvilket jo er det centrale punkt, som hele analysen retter sig imod.

Vær i den forbindelse opmærksom på tekstens titel. Ofte rummer den en nøgle til forståelsen af teksten. Hvis der er tale om en afrundet tekst, dvs. ikke et uddrag, vil det også være en god idé at vie slutningen megen opmærksomhed. Også den indeholder tit vigtige signaler til en samlet forståelse.

Bestemmelse af forfatterholdningen er også et led i bestræbelserne på at forstå forfatterens intentioner. Her skal I igen huske at skelne skarpt mellem forfatter og fortæller. Disse behøver ikke at have fælles holdninger.

Sproglige og stilistiske virkemidler er vigtige emner at tage fat på, når man skal analysere og fortolke en tekst. Ikke alle forfattere gør lige meget ud af formsproget, men gode skønlitterære tekster vil altid være præget af formbevidsthed fra forfatterens side. Når I undersøger formsproget, er det ikke nok, at I f.eks. konstaterer at der er brugt meget billedsprog. I skal undersøge de gennemgående og vigtige metaforer og fortolke dem. Det er ikke tilstrækkeligt at fremhæve anvendelsen af gentagelser i et digt f.eks. I må undersøge, hvad det er der gentages og spørge jer selv hvorfor og med hvilken virkning.

Perspektivering.

Som nævnt ovenfor er eksamensteksterne udvalgt på en sådan måde, at de afspejler nogle af de områder/genrer/emner/perioder, som vi har arbejdet med. Foruden en egtl. tekstanalyse vil det derfor ofte være relevant at sætte teksten ind i en større sammenhæng /perspektivere til andre tekster/den litteraturhistoriske periode. 
Litteraturhåndbogen vil være fremlagt i forberedelseslokalet. Det vil derfor være muligt at slå efter i denne bog, finde relevant og nyttig information til brug ved perspektiveringen. Men pas på! Det er ikke meningen, at I skal bruge en særlig stor del af forberedelsestiden på nærlæsning af Litteraturhåndbogen. Det centrale i eksaminationen er selve tekstanalysen. Prøven er ikke primært en prøve i litteraturhistorisk viden.

Tilbage til dansk