a. En lang litteraturhistorisk del fra oldtid og middelalder op til i dag. Denne del indeholder også portrætter af vigtige forfattere og værker i perioden som illustration og eksempel på tidstypiske træk
b. Anden del er leksikondelen, hvor centrale begreber inden for faget
bliver forklaret og hvor der også er korte periodekarakteristikker.
Eksamen og anvendelse af
forberedelsestiden
Eksamensspørgsmål.
Jeres
eksamensspørgsmål, der tildeles ved lodtrækning, består som nævnt af en ulæst
tekst , der skal gøres til genstand for en analyse og fortolkning. Kun i
specielle tilfælde kan der udarbejdes mere detaljerede anvisninger på,
hvad I skal koncentrere jer om i analysen.
Jeres forberedelsestid skal bruges
på grundig gennemlæsning af teksten (flere gange) og udarbejdelse af disposition
for tekstgennemgangen/tekstanalysen.
Tekstanalyse og
fortolkning.
I forbindelse med tekstanalysen er
det vigtigt, I går på opdagelse i teksten og virkelig bruger den. I må strege og
overmale den, lige så meget I vil. Markér tekststeder, som er centrale og som I
vil bruge som dokumentation/illustration under eksaminationen.
Udarbejd
en disposition for jeres gennemgang, således at I sikrer jer,
at I får alle de relevante punkter med i den mest naturlige og logiske
rækkefølge. Det er også rart under en presset situation at have nogle
stikord/punkter at forholde sig til.
Der findes ingen rigtig måde at
gribe tekster an på. Hver tekst er forskellig og kræver egentlig sin egen
fremgangsmåde. Vær derfor åben over for teksten og det, den forsøger at sige
jer. Der er dog visse punkter, man med fordel kan undersøge, når man kaster sig
ud i analyse- og fortolkningsarbejdet.
Det vil tit være en god idé at
opsummere situationen i teksten , inden man går i gang med en
egentlig indholdsgennemgang. Spørgsmålene man i den forbindelse kan stille sig
selv og besvare er hvem? hvad? hvor? og evt. hvornår? Men husk, det skal være
kort, det må under ingen omstændigheder udvikle sig til et referat.
Hvis
der er tale om en episk tekst, dvs. romanuddrag eller novelle vil det ofte være
relevant at se på fortællesituationen. Hvem fortæller historien
og hvornår? Hvilke konsekvenser har det for historien? Husk forfatteren og
fortælleren er ikke den samme person i fiktive tekster. Forfatteren vælger en
person, en fortæller, en synsvinkel, som han/hun fortæller historien igennem.
Valget af fortæller og synsvinkel er aldrig
tilfældigt.
Opbygningen/kompositionen af en tekst kan
også være relevant at inddrage. Ofte vil opmærksomhed omkring opbygningen give
én et overblik over tekstens forløb.
Personkarakteristikker
(herunder også evt. udvikling) vil ofte være en nødvendig indgang til
en tekst, især episke og dramatiske tekster. Husk personer kan karakteriseres
både direkte via beskrivelser og kommentarer og indirekte igennem deres
handlinger og det, de siger.
Miljøbeskrivelser er et
andet aspekt, det kan være nyttigt at arbejde med. Ofte vil man være nødt til at
koble miljø-og personkarakteristikker, da miljøet tit har indvirkning på
personerne og deres udvikling.
Vær opmærksom på evt.
konflikter/konfliktstof. Er der en central konflikt i teksten?
Hvorledes opbygges konflikten, og hvordan udvikler den sig? I mange tilfælde kan
en sådan undersøgelse af konfliktstof spore læseren ind på tekstens
tema/den centrale problemstilling, meningen med teksten,
hvilket jo er det centrale punkt, som hele analysen retter sig
imod.
Vær i den forbindelse opmærksom på tekstens titel.
Ofte rummer den en nøgle til forståelsen af teksten. Hvis der er tale om
en afrundet tekst, dvs. ikke et uddrag, vil det også være en god idé at vie
slutningen megen opmærksomhed. Også den indeholder tit vigtige signaler til en
samlet forståelse.
Bestemmelse af forfatterholdningen er
også et led i bestræbelserne på at forstå forfatterens intentioner. Her skal I
igen huske at skelne skarpt mellem forfatter og fortæller. Disse behøver ikke at
have fælles holdninger.
Sproglige og stilistiske virkemidler
er vigtige emner at tage fat på, når man skal analysere og fortolke en
tekst. Ikke alle forfattere gør lige meget ud af formsproget, men gode
skønlitterære tekster vil altid være præget af formbevidsthed fra forfatterens
side. Når I undersøger formsproget, er det ikke nok, at I f.eks. konstaterer at
der er brugt meget billedsprog. I skal undersøge de gennemgående og vigtige
metaforer og fortolke dem. Det er ikke tilstrækkeligt at fremhæve anvendelsen af
gentagelser i et digt f.eks. I må undersøge, hvad det er der gentages og spørge
jer selv hvorfor og med hvilken
virkning.
Perspektivering.
Som nævnt ovenfor er
eksamensteksterne udvalgt på en sådan måde, at de afspejler nogle af de
områder/genrer/emner/perioder, som vi har arbejdet med. Foruden en egtl.
tekstanalyse vil det derfor ofte være relevant at sætte teksten ind i en
større sammenhæng /perspektivere til andre tekster/den litteraturhistoriske
periode.
Litteraturhåndbogen vil være fremlagt i
forberedelseslokalet. Det vil derfor være muligt at slå efter i denne bog, finde
relevant og nyttig information til brug ved perspektiveringen. Men pas på! Det
er ikke meningen, at I skal bruge en særlig stor del af forberedelsestiden på
nærlæsning af Litteraturhåndbogen. Det centrale i eksaminationen er
selve tekstanalysen. Prøven er ikke primært en prøve i litteraturhistorisk
viden.