Redegør for baggrunden for imperialisme, analyser Joseph Conrads Mørkets hjerte med henblik på fremstillingen af imperialisme og diskuter forfatterens holdning til imperialisme set i forhold til samtidens forståelse heraf.

1. Hvad er årsagerne til den europæiske imperialisme?

2. Hvordan var forholdene i kolonien Congo?

3. Hvordan fremstilles imperialismens institutioner og agenter i Mørkets hjerte?

4. Hvad er mørkets hjerte? Hvilken funktion har Kurtz og Marlow i romanen?

5. Hvilket billede tegnes der samlet af den vestlige civilisation i romanen?

6. Hvordan er Conrads billede af imperialismen set i forhold til samtiden?

· Økonomiske grunde: En af de økonomiske grunde til imperialismen er den industrielle revolution. Med revolutionen opstod en masseproduktion, der førte til en overproduktion. Derudover forsøgte de enkelte lande også at holde konkurrenternes varer ude af markederne ved toldafgifter og man så ingen anden løsning på problemet end kolonierhvervelser. Kolonierne gav grobund for nye markeder og samtidig havde de oversøiske områder store mængder råstoffer. En anden økonomisk forklaring på imperialisme er, at det ikke kunne betale sig for investorer og kapitalister at investere i hjemlandene, og at de derfor var nødt til at investere i kolonier.

· Psykologiske grunde: Efter Napoleonskrigen i Europa opstod der en nationalistisk opblomstring. Erobring af kolonier blev et udtryk for national prestige og der herskede en form for konkurrence kolonimagterne imellem. I darwinismen fandt man en idemæssige baggrund for imperialismen. Man fandt argumenter i socialdarwinismen, der bl.a. indeholder ’survival of the fittest’, dvs. den stærkeste og bedst egnede vil overleve, mens de svage vil gå under. Med denne baggrund legitimerede man den stærke nations ret til at kolonisere og tanken om den hvide races pligt til at hjælpe mindreværdige racer op fra deres lave stadie blandede sig også i disse teorier.

· Erobringens faser: Ifølge den engelske historiker K. Fielshouse kan imperialismen deles op i tre faser. Perioden op til 1882 er præget af manglende begejstring for imperialisme og fasen er en form for uformel imperialisme. I den næste fase, fra 1882-90, gør de europæiske regeringer krav på en direkte besiddelse af næsten hele Afrika, Sydøstasien og øerne i Stillehavet. I den tredje fase, fra 1890-1914 var der derfor meget få ukoloniserede områder tilbage og perioden karakteriseres derfor af at landene forsøgte at besætte og befæste deres områder så ingen andre kunne/ville gøre krav på dem. Det medførte hårdere metoder over for de indfødte, der nu måtte undertvinges.

· Aktører: I imperialismens anden fase får ordet imperialisme en mere positiv betydning. Det er blandt andet ideologerne der er med til at præge den offentlige mening i en positiv retning. En anden aktør i perioden er conquistadorerne, der er en betegnelse for nogle professionelle erobrer. Blandt de kendteste er Cecil Rhodes og Kong Leopold d. 2. Conquistadorerne er bl.a. kendt for deres brutale behandling af de indfødte. Missionærer har også spillet en væsentlig rolle og kolonimagterne har brugt overgreb på missionærer som påskud for at gribe ind. I starten var de europæiske politikere ikke direkte indblandet i kolonierne, først i imperialismens anden fase blev kolonierne inddraget i europæisk storpolitik.

· Teorier: Fælles for teorierne om den økonomiske imperialisme er, at de finder imperialismens rødder i det kapitalistiske systems produktions - og distributionsforhold. På baggrund af en række teoretikere som Adam Smith, John Stuart og Karl Marx fremsatte J.A. Hobson og Lenin teorier omkring den økonomiske imperialisme. De mente at de industrialiserede lande havde en tendens til kapitalopsamlinger og at man var nødt til at investere for at udvide produktionen og dermed opnå udvikling og fremgang. Investeringerne kunne kun give afkast, hvis de producerede varer kunne sælges og dette afhang af befolkningens købekraft, som ifølge teorierne var for lav. Det var Hobson der kædede de industrialiserede landes overproduktion sammen med imperialisme.

· Moderne opfattelser: Senere historikere er fremkommet med en lang række teorier om imperialismen. Teorierne kan deles op i to hovedgrupper, hvor den første lægger vægt på moderlandende og de motiver som disse lande havde til at erhverve kolonier og hvor den anden undersøger forholdene ude i kolonierne.

· Mens Leopold endnu ikke var konge, skrev han et brev til oberst Brialmont, for at overtale denne til at Belgien skulle gå ind i kampen om kolonier. I brevet fra 1863 fokuserer Leopold både på økonomiske og psykologiske grunde til at kolonisere Congo. Han mener, at den eneste måde, hvorpå man kan civilisere og moralisere den indfødte befolkning, er ved tvangsarbejde. For at overbevise obersten lægger Leopold vægt på de økonomiske aspekter. En koloni er en investering, der er profitgivende og som har mange ressourcer. Det lykkedes ikke Leopold at overtale det belgiske parlament om, at Belgien skulle være en stormagt og dermed have kolonier. I 1876 stifter han derfor organisationen Det Internationale Afrikanske Selskab (AIA), hvis formål var at kortlægge junglen langs Congo-floden og forbedre de indfødtes levevilkår. Men det var langt fra dette Leopold havde tænkt sig med Congo. Under påskud af at ville hjælpe og forbedre overtog han i 1885 styret i Congo, og kolonien gav Leopold stor rigdom.

· Det viste sig at Leopolds kolonistyre i Congo var præget af udbytning og slaveri. Der havde været rygter omkring Leopolds brutale styre, så i 1904 udsendte Storbritannien diplomaten Roger Casement for at undersøge sagen. Et uddrag fra Casements rapport beretter om, at antallet af indfødte er blevet stærkt reduceret og at hele stammer er blevet udryddet. Casement fortæller om de indfødtes hårde arbejde med at skaffe gummi og om at indfødte får hugget højre hånd af. Arbejderne afpresses og er underbetalte og der er slaveri og salg af døde kroppe. De indfødte lever under nogle umenneskelige vilkår og der er eksempler på, at børn bliver invalideret af de mange soldater, som var i området.

· Bruxelles og handelskompagniet: Historiens fortæller Charlie Marlow starter sin rejse i Belgiens hovedstad Bruxelles, handelskompagniets hovedkvarter. Bruxelles gader beskrives som snævrer og øde med dybe skygger og der er en atmosfære af død, uhygge og tristhed. Det største af husene er kompagniets, som er så tyst som et hus i de dødes by og byen får Marlow til at tænke på en kalket grav (Conrad s. 14, 16). Marlow er klar over kompagniets sande motiv: profit og er mere skeptisk over for imperialismen end eksempelvis hans tante (Conrad s. 18). Beskrivelsen af Bruxelles, centrum for den belgiske imperialisme, understreger hykleriet bag imperialismen og at der bag ordene om at ’oplyse det mørke Afrika’ gemmer sig udbytning, død og ødelæggelser. Kompagniets dør nævnes som mørkets dør (Conrad s. 16) og Marlow virker foruroliget og utilpas og han er godt klar over, at det ikke bliver en helt normal rejse (Conrad s. 18-19).

· Kompagniets station og regnskabschefen: Efter en lang sejltur når Marlow frem til Congo. På vej til kompagniets station konfronteres han med udmagrede og døende indfødte og der hersker en stemning af kaos, ødelæggelse og død. På handelsstationen møder Marlow yderligere kaos og forfald og han møder en af imperialismens repræsentanter: stationens regnskabschef. Han er en elegant og velklædt mand, der har orden i sit bogholderi og dermed en kontrast til sine omgivelser. Marlow indser dog at regnskabschefens perfekte ydre dækker over en indre tomhed og en kynisme.

· Den centrale station, agenten og bestyreren: Efter at være gået gennem forladte landsbyer når Marlow og hans karavane frem til den centrale station, hvor Marlows floddamper venter. Så snart han træder ind på stationen mærker han at foretagendet er drevet af den slatne djævel selv (Conrad s. 29). Han finder stedet uvirkeligt og han frustreres over at skulle tilbringe tre måneder med ventetid på stedet pga. at floddamperen skal repareres. Marlow tegner et satirisk billede af de agenter han møder på stationen, som fungerer som den vestlige civilisations og imperialismens repræsentanter. På stationen er der en atmosfære af vanvid, formålsløshed og uvirkelighed. En af agenterne, murstensfabrikanten, bliver symbol på denne formålsløshed og passivitet. Marlow beskriver denne agent som Mefistofeles i papmaché (Conrad, s. 37) og det er tydeligt at Marlow væmmes ved denne tomme ’papfigur’. Stationens bestyrer præges også af denne tomhed, som ingen ideer eller visioner har med stedet, men som blot nyder sin status og magt. Den skruppelløse og magtgerrige bestyrer ser Kurtz som en trussel og han forsinker derfor reparationen af damperen.

· Mørkets hjerte: Da Marlow forlader den centrale station på floddamperen for at finde Kurtz, er det ikke blot begyndelsen til rejsen ind i Afrikas jungle, men også begyndelsen til en rejse ind i menneskesjælens mørke. Kurtzs station for enden af Congo-floden udgør mørkets hjerte. Her hersker inden moral eller civiliseret opførsel, det eneste der består er en indre styrke og selvbeherskelse. Det eneste der afholder Marlow fra at lade drifterne styre, og gå i et med omgivelserne, er hans arbejde ombord på floddamperen. Mørkets hjerte er også symbol på menneskets inderste mørke sider. Jo længere ind i junglen Marlow kommer, jo dybere ned i menneskesjælen ser vi.

· Kurtz: Kurtz beskrives som en dygtig og succesrig agent. Den indfødte befolkning på den indre station nærmest tilbeder Kurtz og når han omtales er det med en blanding af ærbødighed og frygt. Kurtz er veltalende og bliver ofte blot omtalt som en stemme, uden krop og indhold. Han er skabt og formet af den vestlige civilisation, han er et produkt af Europa og bliver derfor symbol på det ypperste det europæiske samfund kan præstere. Det viser sig at Kurtz hverken er civiliseret eller disciplineret, men at han derimod er bukket under for urinstinkterne og de dyriske, mørke og destruktive sider i sit indre og i junglen omkring sig. Kurtz’ moralske forfald bliver billede på den vestlige civilisation og kulturs tomhed og hulhed og med Kurtz viser Conrad hvilket spinkelt grundlag vores civilisation hviler på.

· Charlie Marlow: Da Marlow påbegynder rejsen med floddamperen skifter han karakter. Fra primært at være observatør bliver han en del af dramaet. Han konfronteres med den vilde afrikanske natur og senere med Kurtz og det får indflydelse på hans selvopfattelse og indre styrke. Marlow føler en sammenhørighed med Kurtz og han er loyal over for ham. Marlow forsøger at hæve den forbandelse der ligger over Kurtz, som har vendt civilisationen ryggen. Det er en svær kamp, men Marlow er dog overbevist om, at Kurtz i dødsøjeblikket gennemskuer sit liv og forkaster det. Der er ingen tvivl om, at rejsen har skelsættende betydning for Marlow. Da han kommer hjem er han desillusioneret og fortvivlet, for ved mødet med Kurtz har han fået indsigt i menneskets sande natur og i tilværelsens tomhed. Marlow isolere sig og foragter dem, der ikke besidder denne indsigt i mennesket og tilværelsen. Han opsøger Kurtz’ forlovede, men han vælge at lyve og dermed viser han ikke hykleriet og tomheden bag den vestlige civilisation og hun lever derfor videre i illusionen.

Med Mørkets hjerte tegner Joseph Conrad et sønderlemmende billede af den vestlige civilisation. Han gennemskuer den tomme retorik bag imperialismen og han ser hykleriet og falskheden i den vestlige civilisation. Marlow forventer at finde mørke i Afrika og i den afrikanske befolkning, men i stedet finder at mørket blandt ’sine egne’, bland imperialismens repræsentanter. Det går op for Marlow, og læseren, at vores selvforståelse er et bedrag og at den civilisation vi tilhører er tom og ligger på et tyndt grundlag. På trods af Kurtz’ baggrund, talenter og idealisme går han i moralsk forfald. Dybt inde i junglen, langt fra civilisationen, er han er ude af stand til at modstå mørkets tiltrækningskraft. Conrads skildrer kolonialismen og civilisationen bag som brutal og hul og med angrebet på imperialismen og den vestlige civilisation er Conrads forud for sin tid.

Joseph Conrads Mørkets hjerte er en tydelig kritik af den europæiske imperialisme og civilisation. Bemærkelsesværdigt er det at samtidig med Conrads bog (1899) skriver Rudyard Kipling digtet Den hvide mands byrde (1899). Kipling er en markant fortaler for imperialisme og dette afspejles i digtet, der blev skrevet for at gøre USA opmærksom på vilkårene for en kolonimagt. Kiplings digt er i høj grad udtryk for den fremherskende opfattelse i tiden. Til den mundtlige eksamen vil jeg diskutere Conrads billede af imperialismen i forhold til dette digt og jeg vil komme ind på den kritik, der har været af Conrads Mørkets hjerte af bl.a. en forfatter fra den tredje verden Chinua Achebe.

Jeg kan konkludere at baggrunden for imperialisme skal findes i den industrielle revolution. En overproduktion og en mangel på råstoffer gjorde det nødvendigt for de industrialiserede europæiske lande at søge efter nye markeder og ressourcer: kolonier. Det er således økonomiske problemer/ udfordringer, der er baggrund for imperialismen. Den nationalistiske opblomstring i Europa i starten af 1800-tallet og er også en af årsagerne til den europæiske imperialisme. Jeg kan konkludere at imperialismen i Mørkets hjerte fremstilles som afskyelig og destruktiv. I bogen ser vi imperialismens skræmmende konsekvenser og hvilken udbytning og udpinsel der fandt sted af befolkning og jord. Kurtz bliver billede på den vestlige civilisation og dennes forfald og Marlows rejse og møde med Kurtz får ham til at indse bedraget og illusionen. Conrads angreb på imperialismen står i stærk kontrast til en af samtidens digtere Rudyard Kipling og dennes digt Den hvide mands byrde, som hylder imperialismen og kolonisatorerne, der påtager sig ansvaret for at bringe udvikling og fremskridt til de tilbagestående civilisationer.

I humaniora har jeg primært anvendt den nykritiske metode. Metoden opstod fordi den biografiske læsning blev utilstrækkelig i forhold til at få alle aspekter af teksten med. Den nykritiske metode hviler på en grundig nærlæsning, og det væsentlige er, hvad teksten selv siger. Man arbejder med værkets forskellige lag, og man studerer samspillet mellem værkets dele og helhed. Den nykritiske metode tilstræber objektivitet, men bliver faktisk også personlig, da læsningen hviler på læserens referencer. Herunder gør man brug af hermeneutikken i og med at ens forforståelse spiller en rolle i fortolkningen. Ved at vælge en anden metode, eksempelvis en psykoanalytisk læsning, kan man opnå et helt andet resultat. I en sådan læsning vil fokus være på den indre rejse, på det ubevidste og på menneskets mørke og dyriske sider. Hvis man anvender den biografiske, ideologikritiske eller postkoloniale metode vil man få andre resultater igen. Historiefagets grundlæggende metode er analyse og fortolkning af kilder og er i sit udgangspunkt derfor en fortolkningsvidenskabelig metode (hermeneutisk). Historie benytter dog også samfundsvidenskabelig metode, f.eks. når der modeller eller teorier fra økonomi, sociologi eller politologi. Når historie optræder som et samfundsvidenskabeligt fag er forhåndsteorien dermed en model og metoden at forklare sammenhænge ved hjælp af teoridannelser. I begge fag har jeg anvendt kvalitativ metode.

Eksempelvis AT 1.1 om kulturforståelse. Dette kommer jeg ind på til den mundtlige eksamen.