Arbejdsmodel
1. Billedet som kommunikation/ydre aspekter
a. Hvem er billedets afsender (billedmager, bestiller)? Hvad har billedmageren/bestilleren haft af intentioner med billedet?
b. Hvem er billedets modtager? Hvem er det henvendt til?
c. Hvilken sammenhæng indgår billedet i? Hvor bliver det tilgængeligt for modtageren?
2. Billedet som kommunikation/ Indre aspekter
a. Hvad er det for en situation billedet viser?
b. Beskriv miljøet/omgivelserne. Er de ægte eller arrangerede? Hvilke ting omgiver personerne sig med?
c. Beskriv personerne. Hvor lidt/meget ser vi af personerne? Hvordan er de placeret i forhold til hinanden? Undersøg det tavse sprog, dvs. kropsholdning, blikretning, ansigtsudtryk etc.
Kommunikeres der inden for billedet personerne imellem eller ud af billedet?
Hvilken selvforståelse giver personerne udtryk for? Hvordan ønsker de at modtageren skal opfatte dem?
d. Hvordan er billedet lavet?
Komposition: Midten er ofte et kompositorisk samlingspunkt. Her placeres de figurer der er særlig betydningsfulde. I stedet for at placerer de vigtigste elementer i midten kan man forskubbe dem en anelse og placere dem i det gyldne snit.Symmetri omkring midteraksen samt trekant-komposition giver indtryk af balance og harmoni. Diagonal komposition understreger bevægelse. Horisontal komposition bruges hovedsagelig i landskabsbilleder; billedet er delt i forgrund, mellemgrund og baggrund, hvilket understreger rumfylde og mangel på bevægelse.
Bevægelse: Statiske linjer balancerer omkring billedcentrum. Statiske linjer er vertikale og horisontale samt cirkler. De giver indtryk af balance og livløshed. Dynamiske linjer fjerner sig fra og afviger fra centrum. De skaber spænding og bevægelse.Rum: skabes ved at gøre nære ting store og små ting fjerne. Kraftig rumvirkning skabes f.eks. ved brug af centralperspektiv. Rumlighed kan ligeledes understreges af en inddeling af billedfladen i forgrund, mellemgrund og baggrund.
Opløsning af rumvirkning forekommer ofte i modernistisk kunst, hvor man f.eks.laver "flade" billeder uden dybdevirkning eller lader hvert element i billedet fremstå med sin egen betydning og vægt.
Centralperspektiv: Alle indadgående linjer mødes i samme punkt (forsvindingspunktet). Store skikkelser synes tæt på, små langt borte. Et præcist struktureret perspektiv er en meget dominerende struktur. Det kan også understrege indtrykket af monotoni eller uendelighed.
Beskæring: Kraftig billedbeskæring understreger at billedet er et udsnit af virkeligheden, som fortsætter uden for billedet. Gengives motivet ubeskåret understreger man at billedet er et afsluttet hele, der ikke blot afspejler virkeligheden.
Synsvinkel: Fugleperspektiv: horisonten ligger i den øvre del af billedet. Figurerne ses ovenfra og forekommer små og ubetydelige. Frøperspektiv: horisonten ligger i den nederste del af billedet . Figurerne ses fra et lavt niveau, hvilket får dem til at fremstå store og somme tider truende. Beskueren føler sig tilsvarende lille og ubetydelig. Normalperspektiv er den neutrale synsvinkel, hvor betragteren er på niveau med motivet.Lys: Impressionistisk lys er lyspletter som skaber en poetisk og levende effekt. Claire obscure er skarp kontrast mellem lys og skygge, hvilket giver en dramatisk effekt.
Farve: Farver kan bruges til forskellige ting: i. De kan skabe atmosfære. Røde og gule farver forekommer sædvanligvis varme. Blå og grønne farver forekommer ofte kølige. Beslægtede farver giver indtryk af harmoni. Kontraster skaber liv og spænding. ii. Farver kan også bruges til at skabe form. Varme farver opleves som tæt på betragteren. Kolde farver opleves som fjerne. Således kan farver bruges til at skabe rumlig fylde. iii. Farver brugt symbolsk. F.eks. forbindes rød ofte med blod, lidenskab og kærlighed, hvid med renhed og uskyld, sort med ondskab og død.
3. Fortolkning.
Iagttagelserne sammenfattes til en overordnet fortolkning af billedet. Det kan være en fordel at have kunsthistorisk viden om en given periodes billedsprog. Hvem/hvad forestiller billedet (her vil titlen ofte give et praj). Hvad er billedets motiv og hvad er billedets budskab? Hvilke værdiforestillinger præger billedet? Hvad siger billedet om billedmagerens ofte ubevidste samfundsopfattelse, og i hvilket omfang er disse grundopfattelser (ideologier) udtryk for en bestemt tid og/eller samfundsgruppe?