Berettermodellen er udviklet af den svenske medieforsker Ola Olsson til kortlægning af plottet i spændingsromaner. Den er en videreudvikling af den dramaturgiske model kendt fra film og skuespil.
Anslag: Fortællingens begyndelse. Her skal konflikten lanceres på en interessant måde så læserens interesse vækkes. I krimier vil det første mord typisk ske her.
Præsentation: Fortællingens hovedpersoner og deres forudsætninger introduceres. Her vil detektiven typisk dukke op i en krimi.
Uddybning: I uddybning tages der fat på konflikten. Her skildres bevæggrunde og motiver for den videre handling.
Point of no return: Læserens opmærksom der blev vakt i anslaget, skal fastholdes . Her sker der noget som betyder at der er ingen vej tilbage for hovedpersonerne i teksten. I en krimi det andet mord typisk indtræffe her.
Konfliktoptrapning: Nu intensiveres spændingerne og der optræder stadig hyppigere sammenstød mellem aktørerne.
Klimaks: Her finder konfliktløsningen sted. I en thriller vil helt og skurk mødes i det endelige opgør.
Udtoning: Udgør en krølle på historien. Helten eller heltinden vender tilbage til hverdagen.