Større tekst
Mindre tekst
 

Arkiv 2007/2008

Her finder du billeder fra skoleåret 2007/08

På indgangssiden er der billeder fra dimissionen og på undersiderne finder du yderligere gallerier fra årets løb

Dimissionstale

Det handler ikke om fodbold

Rektors tale til Haderslev Katedralskoles røde og blå studenter årgang 2008

Alle interesserer sig for det danske fodboldlandshold (altså herrerne) – også selvom de ikke kvalificerede sig til EM som Tyskland og Spanien skal afgøre på søndag. Og jeg overdriver ikke hvis jeg påstår at der er ca. to millioner ”sofa-Morten-Olsener” som både kan forklare hvorfor vi ikke er med, hvordan vi skulle have spillet, hvem der burde have været med, og hvorfor vi har det forkerte spilsystem. ”Vi skulle have beholdt det gamle system” - uanset hvordan spillet har udviklet sig og hvilke spillere vi har. Og to millioner sofa-Morten-Olsener ved hvordan vi (altså Danmarks landstræner) skal gøre fremover – i alle kampe, i al fremtid.

Det interesserer nok så mange fordi fodbold har fået en kulturel, national og global status der nærmer sig en verdensreligion og som selvfølgelig ikke står i noget rimeligt forhold til hvad fodbold realistisk set er. Vi følger uge efter uge 22 mennesker der som gennemsnit hverken er bedre mennesker eller klogere end os andre. Hvis noget er de muligvis lidt mere egocentriske end den gennemsnitlige samfundsborger. Og kom så ikke med at det er en holdsport. Når man ser holdkammeraterne Ballack og Drogba svine hinanden til midt i en kamp, er man ikke i tvivl. Det gælder om selvprofilering og egne resultater på andres bekostning i mindst samme omfang som på ”markedet” i øvrigt. 

Disse 22 mænd løber rundt og sparker til, header til eller (for to af dem) griber – i værste fald ikke griber - en bold og når dommeren fløjter af har Tyskland vundet som Gary Lineker beskrev den sport han selv var god til. 

På trods af vore udtalelser om hvilke chancer vi godt kunne have scoret på, så nærer vi stor respekt for de gode spillere – vi anerkender (på nær enkelte jubelidioter) at det den portugisiske superstjerne Ronaldo kan – ja, det kan vi ikke, og har vi aldrig kunnet. 

Men når vi når ud på den anden side af sidelinjen til det tekniske felt så holder respekten op. Alt hvad trænerne kan, kan vi gøre bedre hjemme fra sofaen, eller fra pladsen foran storskærmen, eller fra caféstolen.  Med hvilken baggrund? – Jamen vi har også spillet fodbold engang, og vi har set så mange kampe. At det muligvis skete i en tilstand hvor bilkørsel er forbudt pga. dårlig reaktionsevne og stærkt nedsat dømmekraft, anfægter os ikke. Vi kunne sagtens føre Danmark til sejr – især mod Spanien og selvfølgelig altid mod Sverige.

Hvad har fodboldlandsholdet og manglende respekt for træneren med Jer at gøre? 

Det almene gymnasium – og det er alle Jer der sidder her med røde og blå huer - er det tætteste vi i den danske uddannelsesverden kommer på fodboldlandsholdet – og I sidder her som repræsentanter for det nye spilsystem – reformen.

Reformen er udtænkt af mennesker der har beskæftiget sig professionelt med uddannelse i mange år. Politikere, embedsmænd og undervisere der har gjort sig mange tanker om fremtidens uddannelsesbehov, både set ud fra et samfundssynspunkt og ud fra individet der skal begå sig i dette samfund. En reform som prøvede at se mod fremtidens behov i en verden som unægtelig ser noget anderledes ud end da de regerende politikere gik i skole. De har kigget på centrale spørgsmål som: Hvordan lærer man egentlig noget? Hvad skal de studenter, vi uddanner nu, bruge i de næste 40-50-(ja endog 60 år hvis man skal tro nogle af de forestillinger politikerne har om længden af vores arbejdsliv i fremtidens Danmark)?

Det har ført til en reform – et helt nyt spilsystem – der bygger på samspil frem for enegang og sammenhæng frem for atomisering. Reformen havde et historisk stort flertal bag sig, men den er udtryk for en sådan revolution af det almene gymnasium med et meget markant kulturskifte at ingen kunne forvente at alting ville køre som smurt fra første dag uanset at vi er et område der er kendt for at man virkelig lægger sig i selen for at leve op til sit ansvar overfor de unge.

Der skulle komme kritikpunkter når vi skiftede spilsystem på landets mest populære institutioner for ungdomsuddannelse – især da alle har gået i skole, og mange har gået i gymnasiet. Ja, ifølge fodboldlogikken har alle således adkomst til at bedømme indholdet af studentereksamen. 

Hvis Undervisningsministeren havde vist særlig forstand på vores uddannelse så havde jeg nok også refereret til nogle af de mange meningstilkendegivere som sofa-Bertel-Haarder, men jeg er altså blevet i billedet sofa-Morten-Olsen, for Morten Olsen har både en spillemæssig baggrund og en praktisk-teoretisk uddannelse der berettiger at han har langt større indflydelse på fodboldlandsholdet end I og jeg har – men vores Undervisningsminister har haft mere travlt med at sige at ”reformen ikke er vokset i hans have” og lytte til nogle ret så tilfældige ”sofa-Morten-Olsener” der forelagde deres ufejlbarlige mening om gymnasiereformen. 

Jeg synes (for at blive i sportssproget) at kæden hopper af når reformen bebrejdes at fagligheden er afskaffet – 85-90 % af undervisningen foregår enkeltfagligt som før. ”De kan ikke nå at lære det samme” – nej, men hvor er garantien for at de har behov for at lære det samme? Hvem tør påstå at læreren skal undervise i ”det samme” fordi det er det der skal til i al fremtid?

Man kan med rette skælde ud over at man vil lave en revolution af uddannelsen udgiftsneutralt, altså uden at ville betale for alt det ekstra arbejde der skal til når driften ikke må ligge stille mens der udvikles. 

Men man kan da ikke skælde ud over at lærerne skal arbejde sammen om studenterne og deres uddannelse. I studenter er helt klar over kvalitetsforskellen når det sker. Man kan ikke skælde ud over at gymnasiet bliver den helhed der formelt blev indført i starten af 90´erne, men som først kan blive en realitet gennem denne reform.

Kæden hopper også af når man snakker om akademisering – for noget tyder på at flere kommer igennem gymnasiet end tidligere. Hvor er så problemet? Er det den gamle skræk for at nogen bliver dygtigere end andre? Det viser I større forståelse for end mange ”udenfor”.

Det går galt når hjerneforskningen tages til indtægt for reformens umulighed – fordi hjerneforskning synes at påvise at viden skal struktureres for at der kan foregå indlæring og så først sidenhen kan man tænke på tværs. Indgangsvinklen er spændende og diskuterer som et af de få indlæg noget af det helt centrale: Hvordan lærer man egentlig? Nu var det ikke en hjerneforsker – men en sofa-Hjerne-Madsen, der udtalte sig om reformen, og efter min mening havde han overset en ”detalje”. Hjerneforskningen taler om struktureret viden, men findes der kun fagstrukturen? Hvem har skabt den nuværende fagstruktur? Er det virkelighedens problemstillinger der har opfundet fagene? Gymnasiereformen er ikke strukturløs indlæring, men den indfører en anden, ligeledes menneskeskabt struktur – oven i købet en der måske bedre kan indfange problemstillinger i den verden vi lever i end den ”gamle” fagstruktur som universiteterne selv for længst har ændret. Hjernens fornemste egenskab har op gennem historien været en helt overlegen evne til at tilpasse sig – vi skal bare give den chancen.

Topmålet af usaglighed har vi set fra nogle personer på institutioner der i min verden – den akademiske – ellers burde stå for noget helt andet, nemlig universitetsfolk der har udtalt sig om de elever de får – mere end et år før de har fået de første reformelever i det hele taget.

Og hvad siger I, kære studenter, til at I ikke må vælge det I har lyst til og er motiveret for, men at I i stedet skal undervises i de redskabsfag som nogle universiteter og studier med særlig ministertække mener at gymnasierne skal klare, så de hurtigere kan komme i gang med det spændende på det videregående studium? Jeg synes der heri ligger en total underkendelse af at læring drives af motivation. Ungdommen reduceres til blot at være et ”redskab” til at blive mere samfundstjenlig som ældre, og det er helt misforstået når politikerne postulerer at ”de unge vælger forkert”. Hvem er det lige der har livets facitliste? Politikernes prognoser har endnu aldrig ramt rigtigt – end ikke på femårigt sigt. Vendt til Jeres forældre og familie vil jeg da også godt høre hvordan I tror det går med at bede vore unge udsætte ”det de har lyst til” til om ca. fem år når de når til det på et universitetsstudium? Hvor let har det været i den daglige opdragelse at motivere til en sådan lystudsættelse? Nu starter de nok næppe på det universitetsstudium alligevel fordi gymnasiet blev forhindret i at prøve at vise de unge hvor spændende vores verden er – også ud fra en videnskabelig tilgang. Vi påtager os gerne at tænde lys i de unges øjne – men så skal de ikke dunkes i hovedet af politiske lyseslukkere og universitære måneformørkelser.

Men er den megen kritik, den megen indblanding ikke et udtryk for demokrati – er du – kære rektor - ikke bare hamrende udemokratisk som en politiker beskyldte mig for under valgkampen da jeg henholdt mig til vores interne aftale med eleverne og ikke syntes at det var rimeligt at han med plakater og bannere havde forvandlet os til Venstregymnasiet Haderslev Katedralskole. 

Jamen vedtagelsen af reformen med bred politisk opbakning var aldeles demokratisk – ændringer foranlediget af en lille følgegruppe eller Bertel Haarders genbo er det ikke. Vi har fået en samfundstendens hvor vi åbenbart alle er eksperter i alt. Hvis man har været elev ved man alt om at undervise, hvis man er uddannet i et fag ved man alt om alle fag og uddannelsen som helhed. Selv i fodbold har man en træner for helheden og trænere for fagene ”målmand, forsvarer, angriber” – fordi man erkender at der er forskellige niveauer af ekspertise.

Men der er åbenbart ingen større respekt for videnskabelighed – for viden og indsigt – for at ikke alle meninger altid er lige gode. Vi har i de seneste år set eksempler på at man har syltet den indhentede videnskabelige viden (den førnævnte demokrat gjorde det vist med en rapport om klimaforandringer, senest er det en anden minister med en rapport om trafikdræbte) – fordi den opnåede viden ikke passede til regerende politikeres mening – og det betyder jo ikke noget at videnskabsmændene har en anden mening – for det er jo bare en mening.

I politik har man kaldt det afskaffelse af smagsdommerne – i virkeligheden har man gjort alle til ligeværdige smagsdommere, mens man har afskaffet bedømmelser byggende på den kvalitetsbevidsthed som følger med indgående, fagligt kendskab til området. 

Men der leger Haderslev Katedralskole ikke med.

Jeres tid her på Haderslev Katedralskole har handlet om det stik modsatte – om at kvalificere Jeres dom, om at gøre Jer til saglige, velunderrettede kritikere. Faktisk er I ofre for bevidst modarbejdelse af politikernes dagsorden – vi har med alle de midler vi havde til rådighed – og det er først og fremmest lærere med en videnskabeligt funderet uddannelse - forsøgt at gøre Jer til kvalificerede smagsdommere – til indsigtsfulde styrmænd (og kvinder) i et informationssamfund der tilbyder alle niveauer af viden og uvidenhed og ikke mindst at gøre Jer til styrmænd i Jeres eget liv. Sådan som gymnasiet har forsøgt at gøre det i generationer. 

Og I er jo ikke gået ind i gymnasiet som reformelever – I er kommet som gymnasieelever i det eneste gymnasium I kommer til at kende indefra, og jeg synes at I med Jeres altid konstruktive medspil viser vejen frem.

I har vist stor modtagelighed for gode argumenter, og I har selv bidraget til den nye styreform i gymnasiet hvor vi selv må gøre os vore erfaringer med måden at tilrettelægge hele uddannelsen på og dernæst søge at indrette os som vi finder mest hensigtsmæssigt. Ved besøgene fra Undervisningsministeriet har de hver gang været imponeret over netop Jeres, Haderslev Katedralskoles elevers, bidrag til evalueringen og udviklingen af reformen. På et tidspunkt ønskede de faktisk at nogle af Jer skulle være med til at forklare nogle af reformens intentioner og muligheder (specielt om almen studieforberedelse) for en større kreds fordi I på en skarp og præcis måde både kunne trække op hvad der var meningen og hvorfor det sommetider ikke gik så godt.

I har vist hvordan man har mennesket med gennem forandringen – måske fordi I bedre end nogen før ved at forandringen er Jeres mest grundlæggende levevilkår.

I ved bedre end tidligere årgange at når man kun anskuer det fra én synsvinkel har man ikke øje for den helhed som måske i virkeligheden udgør problemet. Når man anskuer reformen ud fra et enkelt fag kan man komme til hurtige og negative konklusioner. Når en trængt universitetsuddannelse ser på reformen ud fra sit snævre faglige synspunkt kan den også hurtigt få en dårlig karakter. Når samfundet mangler naturvidenskabsfolk dømmes reformen også hurtigt dårligere end den er – men hvor er hensynet til individet i den synsvinkel? – det hensyn som er hele grundpillen i vores menneskesyn. Jeg håber at I har lært bedre end disse mange blinde der har fået fat i hver deres lille del af elefanten – uden at ænse at det handler om et stort, forstandigt dyr.

I har jo med Jeres valg af problemstillinger i de flerfaglige forløb og opgaver som er det særlige kendetegn ved reformen af hf og gymnasiet, taget hul på det jeg mener, er vores største udfordring i de kommende år – nemlig at skabe koblingen mellem teoretisk viden og praktiske problemstillinger, at tydeliggøre sammenhængen mellem den viden vi tilegner os og den virkelighed vi lever i. Når I har beskæftiget Jer med forestillinger om det perfekte menneske på tværs af religion, biologi og oldtidskundskab, når I har forholdt Jer til krig, medier og teknologi på tværs af kemi, dansk og samfundsfag, når I har analyseret naturkatastrofer på tværs af samfundsfag, religion og naturgeografi – så har I lært og demonstreret hvordan viden hjælper os til at håndtere den verden og virkelighed vi lever i. 

På den baggrund sender vi Jer ikke ud i virkeligheden, men videre i virkeligheden i tryg forvisning om at I er godt rustet. Vi sender Jer videre med overbevisningen om at I skal vide at udvikle med kvalitet, nemlig med respekt for viden og indsigt og ikke som sofa-Morten-Olsener og vi sender Jer videre med en positiv forventning til den fremtid I skal være med til at skabe for Jer selv og os andre for I er bedre rustet til at klare de store, komplekse og aldrig enkeltfaglige problemstillinger fremtiden byder på.

Det handler ikke om fodbold – men om at have forstand på det man taler om – og I er godt på vej. 

Med disse ord ønsker jeg Jer en god, forstandig videre færd og ikke mindst en god fremtid. 

Held og lykke studenterårgang 2008.