For nøjagtigt 25 år siden sad jeg på en stol på Køge Gymnasium iført min nye studenterhue og lyttede til rektor Henrik Bertelsens tale hvori han gik i rette med nogle tidstendenser og gav os nogle velmente ord med på vejen. Jeg kan nu fejre mit eget studenterjubilæum på den for mig fornemste måde - nemlig ved at gøre det samme over for jer: Haderslev Katedralskoles studenterårgang 2004. Og jeg vil gøre det under overskriften:

"Noget for noget"

Under dette slogan lancerede den danske regering sine bud på fremtidens Danmark. Dette slogan skulle dække de grundlæggende principper for velfærdssamfundets indretning. Det havde karakter af et mantra - en ledestjerne - en formel hvorefter et land kunne bygges eller et liv leves. 

Hvis jeg tænker på at vi som mennesker ikke bare har rettigheder, men også pligter - ja så lyder "Noget for noget" meget fornuftigt. 

Hvis det er et modsvar til den såkaldte krævementalitet, er det måske også meget godt. 

Men er "Noget for noget" ikke snarere en understregning af den så udbredte kræmmermentalitet? Bekræfter den ikke bare hele markedsgørelsen af samfundet? 

Svarer "noget for noget" ikke også til tankegangen i "Kan det betale sig?" Hvis den gør det rejser der sig spørgsmål som: 

Kan det betale sig at bekæmpe aids, malaria, hungersnød og tørke? 

Kan det betale sig at bekæmpe klimaforandringer, forurening, undertrykkelse? 

Kan det betale sig at kæmpe for frihed, demokrati og retfærdighed? 

Hvad bliver svaret på disse spørgsmål hvis min målestok er "noget for noget"? 

Og jeg kunne føre den videre med spørgsmål som: 

Hvilket noget får de rige lande igen når de hjælper de fattige lande? 

Har de rige lande altid husket at give noget til gengæld for det man hentede i udviklingslandene? 

Hos mig vækker tankegangen i udtrykket "Noget for noget" mindelser om "øje for øje - tand for tand". Det er en gammel testamentelig tankegang der ikke har meget tilfælles med Jesus ord om at vende den anden kind til. Noget for noget ligger langt fra forestillingen om at du skal være mod andre som du ønsker de skal være mod dig. Tankegangen er i dyb modsætning til hele den kristne kærlighedsopfattelse. Selvom tankegangen altså fremsættes under dække af "danske, kristne værdier". 

Et engelsk ordsprog (formuleret af den indiske fredsforkæmper Mahatma Gandhi) siger: an eye for an eye makes the whole world blind. Øje for øje gør hele verden blind. Deri ligger den kloge indsigt i konsekvenserne af dette "noget for noget". 

Nogle vil sikkert mene at jeg går for langt i min kritik. At jeg overfører tankegangen til områder som ikke skal dækkes af "noget for noget". Hertil vil jeg replicere to ting. For det første er det betegnende hvor ofte der henvises til "noget for noget" i alle mulige sammenhænge siden det blev lanceret. For det andet har Venstre selv lanceret den såkaldte værdidebat. "Noget for noget" kommer således til at stå som et eksempel på et enkelt værdigrundlag for samfundsførelse. Dertil vil jeg kritisk spørge om ikke samfundet netop har forpligtelsen til at tage sig af dem der ikke kan levere noget for noget? 

Princippet er fremsat som et princip der kan regulere det offentliges ydelser til brugerne. Jeg vil da kort prøve at anvende princippet på et område inden for det offentlige I kender lidt til og forhåbentlig ad den vej gøre det tydeligt hvorfor jeg har valgt dette tema for min dimissionstale til Jer. 

I bliver i dag studenter fra et offentligt gymnasium - I har altså i 2-3 år været brugere af en offentlig ydelse. I har givet 2-3 år af Jeres liv til Haderslev Katedralskole og hvad har I fået igen? En eksamen, ca. 2500 timers undervisning (når jeg ikke tæller lektierne med), et ukendt antal fotokopier og evt. Statens Uddannelsesstøtte. Kan det gøres sådan op? 

Jeg mener at I også har fået noget andet: f.eks. almen dannelse. 

Gennem de humanistiske fag har I fået en baggrund for at forstå og bedømme værdigrundlag, med andre ord for at forstå mennesker og for at forholde Jer kritiske. Gennem de naturvidenskabelige fag har I fået en sund fornemmelse for snyd, en kritisk holdning til det overnaturlige og indsigt i naturens kræfter forhåbentlig kombineret med en sund respekt og ydmyghed over for disse. 

Gennem de samfundsvidenskabelige fag har I fået indsigt i de politiske spilleregler og ideologier, indsigt i de økonomiske mekanismer vi lader styre vort samfund. 

Gennem idræt og de kunstneriske fag har I fået mulighed for at udfolde Jer og lært at værdsætte andres udfoldelse. 

Det vil alt i alt sige at I har opbygget en viden og forståelse der kan hjælpe Jer med at håndtere virkeligheden. På den måde er skolen slet ikke så fjern fra den virkelighed nogle af Jer har proklameret at I nu skal ud i. Jeg er overbevist om at langt de fleste af Jer i de kommende mange år gang på gang vil "opdage" hvor anvendelig jeres uddannelse rent faktisk er når det gælder om at forstå og gebærde sig i verden. 

Sammen med dannelsen har I måske fået livsvarige venskaber og i hvert fald har I fået nogle vigtige byggesten til Jeres egen identitet. Det sidste tror jeg at mange af de fremmødte forældre vil give mig ret i. Hele udviklingen af Jeres personlighed i løbet af gymnasietiden er højt hævet over et "noget for noget"-regnskab. Skolen har bidraget, I har bidraget og Jeres forældre har bidraget (måske mest af alt ved nu at give plads til jeres udvikling) - men resultatet opleves hver gang som større end summen af de forskellige indsatser. Menneskelig udvikling kan nemlig ikke sættes op som et simpelt "noget for noget"-regnestykke. 

Mit anliggende med denne tale har ikke været at diskutere politik. Det demokratiske samfund som vi er en del af rummer store forskelligheder og når det kommer til politik er der tale om valg som ikke er rigtige eller forkerte så længe man respekterer demokratiet og menneskerettighederne, men som er forskellige. Mit anliggende er på typisk "gymnasievis" at gå ind bag den livsopfattelse der ligger bag "noget for noget" og forholde mig kritisk analyserende til den. Jeg har forsøgt at gennemtænke konsekvenserne af "noget for noget" og nu nærmer jeg mig min konklusion som jeg indleder med et par retoriske spørgsmål. 

Er "noget for noget" målestokken når I indgår i parforhold og venskaber? 

Er "noget for noget"målestokken når Jeres bedsteforældre og forældre gør deres forhold til Jer op? 

Skal "noget for noget"være målestokken når I sætter børn i verden? 

Inden jeg svarer kan jeg ikke lade være med at citere Paulus brev til Korintherne. (13, v.4-8) der ofte citeres ved vielser (også ved min egen) fordi den handler om menneskeligt samliv og har en gyldighed der går ud over trosretninger og politisk overbevisning: 

" Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op. " 

Lyder det som "noget for noget"? 

Mit svar er entydigt: "Noget for noget" kan regulere handel med varer og serviceydelser - det kan ikke regulere et menneskeligt liv, og det kan heller ikke regulere et menneskeligt samfund. 

Mit afsluttende råd til Jer er derfor selvfølgelig IKKE at leve efter og kun give "noget for noget" for så får I et fattigt liv. 

Byg jeres liv på kærligheden og giv ALT hvad I har i Jer så skal I nok få et liv til gengæld der kun kan betegnes som uendeligt rigt.